Danmark led det mest knusende af alle nederlag

Vi danskere har prøvet det før. Det værdige farvel til en slutrunde. Det skete ved EM i 1984 og 2012 samt VM 1998. Det er den slags afskeder med en landsholdsturnering, som ender med slappe ansigter og klap på skuldrene. Vi gjorde, hvad vi kunne.

Nu skete det igen. Efter den første forlængede spilletid ved en slutrunde for et dansk landshold siden EM-semifinalen mod Holland i 1992. Det bedste landshold i mindst 15 år gav alt, hvad det havde foran 40.851 tilskuere i Nizhny Novgorod, hvor floderne Volga og Oka mødes. Det skete mod et kroatisk hold, der kan vinde VM. Det var nok til at føre og dominere størstedelen af 2. halvleg. for så at tabe til sidst.

Kasper Schmeichel reddede endda mesterligt et straffespark efter 115 min. fra Luka Modric, men det endte med en straffesparkskonkurrence. Simon Kjær og Krohn-Dehli scorede, men Eriksen, Schöne og Nicolai Jørgensen brændte. Schmeichel reddede to, men det var ikke nok. Nicolai Jørgensen forsvandt lynhurtigt ud under tribunerne. Resten forsøgte at finde et sted at være, uden at det gjorde for ondt.

Dermed er Danmark ude af VM, og det er så djævlens bittert for holdet. For det havde krammet på de kroater i 2. halvleg efter at være blevet udspillet på siderne før pausen. Dette udviklede sig til at være Danmarks kamp. Thomas Delaney var et jern, og Yussuf Poulsen dominerede totalt sin direkte modspiller Ivan Strinic. Forsvaret spillede sig op, og Kasper Schmeichel var fremragende igen.

Der var ingen nervøsitet og ingen mæthed som ved VM i 1986 eller 2002. På den måde var dette udansk, og stoltheden skal runge i brystet på spillere og trænere. Det er tvivlsomt, om de kan bruge det, for dette var faktisk en præstation af vindere, og den slags hader nederlag uanset vejen dertil. Dette kunne, næsten burde, være endt magisk aften. Det blev den. For Kroatien.

Det skete på en søndag, og for mange af borgerne i millionbyen Nizhny Novgorod så almindelig en søndag, som den kunne blive, når VM ramte byen. Så der blev messet i den gyldne katedral med guldkuplerne ved floderne. Jesubarnets fødder blev kysset, et lys blev tændt, og korsets tegn blev slået. 500 meter væk stod det cylinderformede stadion. For en ugudelig dansker var det mere i denne retning, at der blev bedt en lille bøn. For dette var ikke en almindelig fodboldkamp.

Landstræner Åge Hareide overraskede med sin startopstilling. Han gav Pione Sisto silkesnoren og satte Jens Stryger Larsen på bænken. For Stryger Larsens vedkommende kunne han være skadet. For erstatningen var Jonas Knudsen. Han er ikke en dårlig spiller, men han havde ikke spillet ét minut under VM. Faktisk spillede Knudsen sin seneste kamp 6. maj.

Hvad kroaterne helt sikker ikke vidste var, at Jonas Knudsen kan kaste en fodbold 35 meter. Fra sidelinjen ind til den fjerneste målstolpe. Det gjorde han efter 45 sek., og uden at blive mødt af et hovedstød lå bolden pludselig for fødderne af Mathias ’Zanka’ Jørgensen, der med et slatten tjat med venstrebenet scorede sit første landskampsmål. 1-0 til Danmark efter 50 sek.

To minutter senere var Knudsen der igen. Bare på en dårlig måde. Han kiksede en flugtning, og Ante Rebic spillede Sime Vrsaljko mellem Knudsen og Martin Braithwaite. Centralt sparkede Henrik Dalsgaard bolden i hovedet på Andreas Christensen, og så udlignede Mario Mandzukic.

Kroatien havde været VM’s måske bedste offensive hold. Mod Danmark søgte det at udnytte de danske backs, som faktisk blev udstillet før pausen. I det første kvarter var det venstresiden med Knudsen, men også Henrik Dalsgaard mod Ivan Perisic var en ulige kamp. Det gav kroatiske chancer, men Schmeichel reddede.

Til gengæld var dette en kamp med danske muligheder offensivt. Kroatien lod nærmest skødesløst Christian Eriksen få plads. Han spillede Martin Braithwaite fri, som var tæt på, og Eriksen kom selv til skud. Det ene, som måske var et indlæg, kyssede ydersiden af trekantssammenføjningen.

I pausen blev Andreas Christensen udskiftet med Lasse Schöne. Det gjorde Danmark bedre, for Schöne var fremragende. Danmark fik overtaget i kampen, og det blev kun stærkere, som 2. halvleg skred frem. Martin Braithwaite kunne have scoret men afsluttede ude af balance. Nicolai Jørgensen tøvede, da han var fri, og Christian Eriksen søgte forgæves at afgøre det.

I den forlængede spilletid var Danmark bedst længe. Lasse Schöne var formidabel, og kroaterne virkede mest trætte med undtagelse af Luka Modric, der var overalt på banen. Det skabte et overtag til Kroatien i 2. halvleg af den forlængede spilletid, og det skabte også til slut et dansk nederlag under den mørke, russiske aften.