William Kvist sender videohilsen fra hospitalet: Tak for alle de trøstende ord
Den skadede midtbanespiller udelukker ikke en returbillet til Rusland.
Et knæ i siden. To brækkede ribben. En punkteret lunge. Et VM, der allerede så ud til at slutte kort inde i den første kamp for midtbanespilleren William Kvist.
Sådan så scenariet ud henover weekenden, da omfanget af Kvists skade stod klart. Den danske spiller blev indlagt på hospital i Saransk, hvorfra han i dag flyver hjem til Danmark for yderligere undersøgelser og behandling. Mandag morgen lagde han denne hilsen ud på sin Facebook-side:
Lidt overraskende kommer meldingen fra Kvist, at VM måske ikke er forbi for hans vedkommende: »Et VM er jo langt, og vi kommer langt, så den lillebitte sandsynlighed for at jeg stadig spiller en rolle, skal i hvert fald undersøges til bunds«, lyder det fra den danske landsholdsspiller.
Wiliam Kvist har spillet 81 landskampe for Danmark og scoret to mål.