Fodbold

Engelsk politi advarer: Lad være med at tage flaget med til Rusland

Fodboldfans advares mod at flage til VM for at undgå konflikter.

Advarslen kommer to år efter russiske og engelske fodboldfans tørnede sammen i Marseilles under EM i 2016, hvor mange blev arresteret og flere derefter fængslet. Foto: Darko Bandic/ AP

Engelske fans bør ikke flage med det "næsten imperialistiske" St George-flag under fodbold-VM i Rusland. Sådan lyder advarslen fra det engelske politis afdeling for fodboldsikkerhed.

Det skriver The Independent.

Engelske fans bør respektere den russiske nationalstolthed under kampene. Det fortæller politichef Mark Roberts, der er leder for den afdeling, der specialiserer sig i fodbold.

»Vi ville ikke forvente, at folk fra andre lande kom til England, drak sig fulde og flagede i vores gader. Vi bør derfor udvise den samme respekt, når vi rejser ud. Folk skal være forsigtige med flag. Det kan fremstå næsten imperialistisk,« siger han til The Independent.

Advarslen kommer to år efter russiske og engelske fodboldfans tørnede sammen i Marseilles under EM i 2016, hvor mange blev arresteret og flere derefter fængslet.

Russiske fodboldfans har fået advarsel inden Arsenal-kamp

Som det ser ud nu, er 91 engelske fodboldfans bandlyst fra at deltage ved fodboldkampe efter sammenstødet i Marseilles. Yderligere 35 personer er stadig ved at blive efterforsket, og kan derfor blive bandlyst fra at rejse til VM grundet et andet sammenstød i Amsterdam, da England og Holland spillede venskabskamp i marts.

Den 18. juni skal England spille i byen Volgograd, der tidligere hed Stalingrad. Byen var under Anden Verdenskrig skueplads for et slag, der blev et vendepunkt i krigen og signalerede nazi-Tysklands senere nederlag.

Og netop derfor kan det være ekstra vigtigt, at de engelske fans opfører sig ordentligt, når kampen skal spilles. Engelske fans har nemlig før opført sig provokrerende og har bl.a. sunget sange om Gibraltar, når de var i Spanien og sange om krigen, når de var i Dortmund.

Sådan scorer du en russisk kvinde: Journalister fik "flirte-manual" inden VM

Politichefen lægger især vægt på, at fansene bør opføre sig som gode gæster, lade være med at drikke alt for meget og skabe en fjendtlig atmosfære omkring dem.

En anden ting som det engelske politi har med i baghovedet, er spændninger mellem de to lande efter giftangrebet på den russiske eksspion Sergej Skripal i byen Salisbury. Episoden fik i april russiske myndigheder til at udsende en advarsel til russiske fans af klubben CSKA Moskva. Her fik fansene besked på at opføre sig ordentligt og respektere lokale love og regler, da klubben skulle spille mod Arsenal.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Annonce
Sport
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her