Bliv klogere på Danmarks VM-modstandere
Danmark kan se frem til at møde Frankrig, Peru og Australien i gruppespillet ved VM i fodbold næste sommer. Bliv klogere på modstanderne her:
Frankrig
»Vi er ikke på samme niveau som Tyskland, Spanien og Brasillien – endnu,« har træner Didier Deschamps sagt. »Vi får måske ikke kontrol i alle vores kampe med samme autoritet som dem, men vi har stadig et godt og konkurrencedygtigt hold med stort potentiale.«
Frankrig har et spændende og eksplosivt angreb med Antoine Griezmann, 18-årige Kylian Mbappé og 20-årige Ousmane Dembélé. Der er opbygget en stærk midtbane rundt om Paul Pogba og Ngolo Kanté og en masse teknisk kvalitet på hele holdet med spilere som Thomas Lemar og en solid defensiv akse. Stadig virker Frankrig dog mere effektivt som hold, når det spiller kontrafodbold og bruger holdets fart. Det svageste led? Venstre back, hvis Manchester Citys Benjamin Mendy ikke formår at blive klar fra sin knæskade.
Foretrukket system: 4-4-2 eller 4-3-3
Stjernespiller: Antoine Griezmann
Hold øje med: Kylian Mbappé
Træner: Didier Deschamps
Odds som vinder: 11-2
Peru
Peru er tilbage ved VM efter at have været fraværende i 36 år. Da Ricardo Gareca overtog holdet, ville han bringe nye, yngre spillere ind på holdet og fandt tilbage til en spillestil, som holdet ikke havde praktiseret i lang tid. Korte afleveringer og boldbesiddelse er igen en del af Perus DNA og spillestil, og det har skabt fremragende resultater.
Peru er et ungt hold med en gennemsnitsalder på 24 år og en træner, som med større krav til holdets disciplin har forøget dets vilje til at vinde. Peru så sig selv i spejlet og fandt en vej tilbage til det, som gjorde holdet godt tidligere.
Holdets rygrad er sammensat af den meget selvsikre målmand Pedro Gallese, den dygtige leder Alberto Rodriguez i forsvaret, den fysisk stærke og intelligente Yoshimarr Yotun med Jefferson Farfán på midtbanen samt Paolo Guerrero i angrebet. Kantspillerne Aldo Corzo og Miguel Trauco er taktisk meget vigtige for Perus spil, og til sidst bør det nævnes, at holdets kreative kraft er Christian Cueva.
Foretrukket system: 4-2-3-1
Stjernespiller: Jefferson Farfán
Hold øje med: Christian Cueva
Træner: Ricardo Gareca
Odds som vinder: 150-1
Australien
Det 31. hold til at kvalificere sig til Rusland arbejdede hårdere end nogen anden af deltagerne ved VM ved at rejse omkring 250.000 km til destinationer langt væk som Saudi Arabien, Bangladesh, Tajikistan, Iran, Japan, Malaysia og Honduras. Socceroos leverede ikke en overbevisende indsats ved at slutte som nr. tre i gruppen bag ved Japan og Saudi Arabien, og holdet måtte igennem playoffs for at nå VM.
Da kvalifikationen var sikret, sagde træner Ange Postecoglou op, kun et par dage efter arbejdet var gjort færdigt mod Honduras i oktober. Ingen ved helt, hvorfor han gjorde det, men den fremadskuende, risikofyldte chef bliver savnet i Rusland.
Postecoglou har forsøgt at introducere en mere progressiv og fleksibel spillestil til holdet, som han førte til titlen i Asian Cup i 2015. Resultaterne svingede, men han ville have været en af de mere interessante trænere i Rusland. Sammenlignet med tidligere VM-slutrunder mangler dette hold stjernespillere og erfaring fra højeste niveau i europæisk fodbold. 37-årige Tim Cahill reddede Socceroos med begge mål i hjemmesejren over Syrien i september, og det antydede, at der mangler virkelig kvalitet på holdet. 3-4-1-2 var det kontroversielle, taktiske valg i slutningen af kvalifikationsturneringen, men den nye træner, hvem end det er, har måske nye idéer. Meget afhænger af formen hos Aaron Mooy fra Huddersfield, Tom Rogic fra Celtic og Aston Villas Mile Jedinak.
Foretrukne system: 3-4-1-2 (det ændres måske med en ny træner)
Stjernespiller: Tom Rogic (Celtic)
Hold øje med: Matt Jurman (Suwon Bluewings)
Træner: ingen
Odds som vinder: 300-1