Cykling

Dansk UCI-topfigur værdsætter Rasmussens åbenhed

Peder Pedersen, der er medlem af UCI's bestyrelse, roser Michael Rasmussen for at lægge kortene på bordet.

Peder Pedersen, medlem af UCI's bestyrelse. Foto: Ernst van Norde/Polfoto

Peder Pedersen befandt sig i USA, da Michael Rasmussen torsdag eftermiddag tilstod at have dopet sig i mange år.

Men ud fra det, den tidligere formand for Danmarks Cykle Union har hørt, er han meget tilfreds med, at den danske cykelrytter nu åbner op om sin dopingfortid.

- Jeg kan kun rose, at han gør det. Det har været op ad bakke med Michael i mange år, men at det får det her udfald, og at han hjælper sporten på den måde, kan jeg kun værdsætte.

- Det lyder meget interessant, og det må anses for at være vigtigt i bestræbelserne på at få ryddet totalt op, siger Peder Pedersen, der nu er bestyrelsesmedlem i den internationale cykelunion (UCI).

Lidt af et gennembrud

Han håber, at Rasmussens tilståelse og de oplysninger, som den tidligere Rabobank-rytter har givet antidopingmyndighederne, kan hjælpe til at blive klogere på brugen af doping i cykelsporten.

- Vi er nødt til at se, hvad der er kommet frem, men det tyder på, at det er lidt af et gennembrud.

- Jeg tror det er vejen frem, så der kan blive taget fat på tingene, og vi kan få gjort det færdigt, siger den tidligere cykelformand.

Han forventer, at Rasmussens tilståelse også vil blive et punkt på dagsordenen på et UCI-møde i USA fredag.

Ritzau
Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Sport
Annonce
Annonce
Biler
Smart eller tudegrim? Ny koreansk crossover deler vandene
Hyundai går benhårdt efter at skille sig ud fra konkurrenterne i klassen for de små crossovere, og det må man sige, de gør med den nye Kona. Desværre er selve bilen et ganske gennemsnitligt produkt. 
Se flere
Fyld din bolig med stærke Wi-Fi-signaler
Måske skal du have en Mesh-router – i hvert fald hvis du har en stor bolig. Router-typen er det nye, hotte inden for trådløse netværk. Her hjælper vi dig med at sikre Wi-Fi ud i den fjerneste krog. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her