Roche overrasket over Contador

Team Saxo-Tinkoffs nye rytter, Nicolas Roche, er overrasket over at Alberto Contador er så snakkesalig udenfor cykelløbene.

Artiklens øverste billede
Normalt anser Roche ikke Alberto Contador som en fyr, der taler ret meget, men det billede ændrede sig, da de var på træningslejren.

En af Team Saxo-Tinkoffs nye drenge, er Nicolas Roche, der skifter en kaptajnrolle fra Ag2r ud med en ny rolle hos Team Saxo-Tinkoff. Sammen med resten af holdet var han for nyligt på Gran Canaria på den årlige træningslejr.

Her var han umiddelbart meget imponeret over størrelsen. Forholdene var en anelse større end han førhen har været vant til.

- Træningslejren har været meget god. Den har være meget større end andre træningslejre, jeg har deltaget i tidligere, både med hensyn til folk, der har været her, men også med de ting, vi har lavet. Det har været sjovt, fortæller Nicolas Roche til VeloNation.

Årets træningslejr var dog ikke sammenlignelig med dem, der blev udført under B.S. Christiansen, hvor Team Saxo-Tinkoff afholdte de såkaldte overlevelsestræningslejre.

Delt i grupper

Hos Team Saxo-Tinkoffs træningslejr, var grupperne ofte opdelt. Klassikerholdet var én gruppe, mens klassementsholdet var en anden. Nicolas Roche var sammen med Contador, Kreuziger og Chris Anker Sørensen at finde hos klassementsholdet, og her faldt de fire gutter hurtigt i snak.

- Jeg har lært rytterne at kende bedre, selvom jeg kende et par af dem fra løb. Forleden brugte jeg tid med Contador, Kreuziger og Chris Sørensen. Vi fire var sammen fra otte om morgenene indtil syv om aftenen. Vi havde en god dag, og vi var virkelig i  stand til at tale sammen.

Overrasket over Contador

Holdets store kaptajn, Alberto Contador, var den rytter, der efterlod størst indtryk hos Nicolas Roche. Normalt anser Roche ikke Alberto Contador som en fyr, der taler ret meget, men det billede ændrede sig, da de var på træningslejren.

- Jeg var ret overrasket, fordi når vi kører, er Contador ikke en af de fyre, der siger meget. Jeg har altid sagt, at han var meget diskret, der sagde tak, når du lod ham passere og alt, men ellers er han ret stille. Men i bilen var han virkelig, virkelig snakkesalig. Han talte om løbssituationer og andre ting. Vi fire havde en hyggelig snak, fortæller Roche og tilføjer:

- Forleden tog Roman, mig og ham til et børnehospital i Las Palmas for at besøge børn, der skulle helbredes for kræft. Alberto snakkede med hvert barn i fem til ti minutter. De var på månen.

Færdig som Tour-kaptajn – indtil videre

Alberto Contador er samtidigt også den store stjerne hos Team Saxo-Tinkoff, og derfor skal Nicolas Roche ikke regne med at få lov at køre sin egen chance i Tour de France. Det er ellers noget, som han har været vant til i de seneste par år, og Roche ser frem til at få den nye erfaring under huden.

- Hvert år under Touren ville jeg komme til det største løb om året, og gøre mine egne ting. Hvis det virkede, så virkede det. Hvis det ikke virkede, så virkede det ikke, men i det mindste var jeg i stand til at køre som jeg gerne ville køre, fortæller Roche og tilføjer om den nye sitaution:

- Men det her kommer til at blive andereldes nu. Naturligvis er Contador hovedpersonen på holdet, og det vil blive en ny erfaring for mig at køre og hjælpe ham med at vinde Touren.

Tørsten ikke slukket

Det er dog ikke just en rolle, der skræmmer Nicolas Roche. Det passer ham fint at bruge de næste par sæsoner på at stå i skyggen af en stor kaptajn, der har chance for at vinde løbet. Det betyder dog ikke, at tørsten efter at køre som Tour de France-kaptajn er slukket. Den er blot sat lidt i baggrunden.

- Lige nu er det tid til at træde et skridt tilbage, og glemme alt om at være kaptajn i Tour de France. Jeg kan gå ud og lære, forbedre min enkeltstart, få ny erfaring og få erfaring med nogen, som kører Touren for at vinde den, og så om tre-fire år, når jeg føler jeg er klar til at gå efter det igen, give det et nyt forsøg, fortæller Roche ærligt.

Roche har forsøgt sig i Tour de France fire gange. I år blev han nummer 12, hvilket er hans bedste resultat i det franske etapeløb. I 2010 blev han dog nummer 7 i Vuelta a España.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.