Annonce
Cykling

Cavendish vandt på Frederiksberg Allé

Verdensmesteren slog til på den store scene, da Post Danmark Rundts sidste etape skulle afgøres.

Mark Cavendish Foto: Laurent Rebours/AP

Det blev Mark Cavendish, der kørte først over stregen og modtog de mange tilskueres hyldest på Frederiksberg, da Post Danmark Rundt-feltet søndag afsluttede årets udgave af det danske etapeløb med en 165 kilometer lang udfordring mellem Slagelse og København.

Dermed viste Cavendish igen sin evne til at vinde store cykelløb i København. Det var også i den danske hovedstad, det engelske sprinterfænomen sidste efterår vandt verdensmesterskabet.

Britens sejr på sidste etape ændrer dog ikke ved, at hollandske Lieuwe Westra fra Vacansoleil-holdet kan kalde sig samlet vinder af Post Danmark Rundt.

Overlegen præstation

Den 29-årige hollænder overtog den gule førertrøje efter en overlegen præstation på enkeltstarten lørdag aften, og helt som ventet kunne ingen vriste den fra ham på den sidste etape, der var designet til at ende med den massespurt, som da også kom.

To danske ryttere, danmarksmesteren Sebastian Lander fra Glud & Marstrand-LRØ og Kristian Haugaard fra det danske landshold, sad længe i et udbrud, og på et tidspunkt forsøgte enkeltstartsspecialisten Rasmus Quaade at nå op til de to.

Massespurt til sidst

Det lykkedes dog aldrig, og da Vacansoleil og Team Sky satte sig frem i feltet, var det snart slut for Haugaard, mens Lander forsøgte sig alene i front, inden også han måtte give op, da der resterede 15 kilometer.

I stedet endte det med den forventede massespurt, hvor Cavendish altså var bedst. Matteo Pelucchi fra Europcar blev nummer to, mens André Greipel (Lotto-Belisol) sluttede som treer.

Cavendish vandt: Jeg elsker bare Danmark

Cavendish vandt: Jeg elsker bare Danmark

Ritzau

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Sport
Annonce
Cykelmagasinet.dk
Flere nyheder på Cykelmagasinet.dk
Annonce
179 km i ufattelig skønhed: Her tager den grønne ø sig smukkest ud
Ringen rundt om Kerry begynder i Killarney og er en af de smukkeste ruter i Irland. En 179 km lang rundtur om Iveragh-halvøen i et evigt skiftende landskab af søer, bjerge, bakker, enge, strande, klipper og hav. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her