Tour-titler vil gå til dopingsyndere
Hvis målet er at få en ren vinder af Tour de France, så hjælper det ikke meget at fjerne Lance Armstrong.
Det amerikanske antidopingagentur Usada meddelte natten til fredag, at Lance Armstrong mister sine syv Tour de France-sejre og får livsvarig karantæne fra cykelsporten.
Det sker, fordi Lance Armstrong med egne ord har sagt "nok er nok" og dropper at kæmpe imod de anklager, som har klæbet til ham siden 90'erne.
"For rene atleter er det en betryggende påmindelse om, at der er håb for fremtidige generationer for at konkurrere på lige vilkår uden bruge af præstationsfremmende midler," siger Usada-chefen Travis Tygart i en erklæring.
Hvis det rent faktisk lykkes for antidopingagenturet at fjerne Lance Armstrong fra resultatlisterne, vil det ikke give eftertiden et indtryk af en renere sport. Det viser en hurtig gennemgang af klassementet i Tour de France fra 1999 til 2005, hvor Lance Armstrong vandt sine syv titler.
Flere af rytterne, som halsede efter amerikaneren i klassementet har således været indblandet i dopingsager, hvor de enten er blevet dømt eller mistænkeliggjort.
1999:
1. Lance Armstrong
2. Alex Zülle (1998: Taget for EPO)
3. Fernando Escartin (2004: En del af påstået systematisk doping på Kelme-holdet)
4. Laurent Dufaux (1998: Taget for EPO)
5. Ángel Casero (2006: Impliceret i Operacion Puerto)
2000:
1. Lance Armstrong
2. Jan Ulrich (2006: Impliceret i Operacion Puerto. Testet positiv for amfetamin i 2002.)
3. Joseba Beloki (2006: Impliceret i Operacion Puerto, men frikendt)
4. Christophe Moreau (1998: Taget for EPO)
5. Roberto Heras (2005: Taget for EPO)
2001:
1. Lance Armstrong
2. Jan Ulrich (2006: Impliceret i Operacion Puerto. Testet positiv for amfetamin i 2002.)
3. Joseba Beloki (2006: Impliceret i Operacion Puerto, men frikendt)
4. Andrei Kivilev
5. Igor González de Galdeano (2006: Impliceret i Operacion Puerto, men frikendt)
2002:
1. Lance Armstrong
2. Joseba Beloki (2006: Impliceret i Operacion Puerto, men frikendt)
3. Raimondas Rumsas (2003: Suspenderet for brug af doping)
4. Santiago Botero (2006: Impliceret i Operacion Puerto, men frikendt)
5. Igor González de Galdeano (2006: Impliceret i Operacion Puerto, men frikendt)
2003:
1. Lance Armstrong
2. Jan Ulrich (2006: Impliceret i Operacion Puerto. Testet positiv for amfetamin i 2002.)
3. Alexandre Vinokourov (Suspenderet for brug af CERA)
4. Tyler Hamilton (2004: Suspenderet for brug af bloddoping)
5. Haimar Zubeldia
2004:
1. Lance Armstrong
2. Andreas Klöden (2009: Beskyldt for at have benyttet sig af ulovlig blodtransfusion i 2006, men aldrig anklaget)
3. Ivan Basso (2007: Impliceret i Operacion Puerto)
4. Jan Ulrich (2006: Impliceret i Operacion Puerto. Testet positiv for amfetamin i 2002.)
5. Jose Azevedo (2006: Impliceret i Operacion Puerto)
2005:
1. Lance Armstrong
2. Ivan Basso (2007: Impliceret i Operacion Puerto)
3. Jan Ulrich (2006: Impliceret i Operacion Puerto. Testet positiv for amfetamin i 2002.)
4. Francisco Mancebo (2006: Impliceret i Operacion Puerto)
5. Alexandre Vinokourov (Suspenderet for brug af CERA)
Selvom han var blandt cykelsportens mest testede atleter, blev Lance Armstrong aldrig testet positiv for brug af forbudte stoffer.