Giro-vinder tvivlede: Troede ikke på det

Ryder Hesjedal kunne først se Giro-triumfen materialisere sig fem kilometer før målstregen på sidste etape.

Artiklens øverste billede
Ryder Hesjedal vandt Giro d'Italia. Foto: AP

Ryder Hesjedal havde svært ved at fatte, at han var i gang med at vinde Giro d'Italia på søndagens enkeltstart.

Først på de allersidste af de 31,5 kilometer fornemmede den 31-årige canadier fra Garmin-Barracuda-mandskabet, at han var i gang med at vippe spanske Joaquim Rodriguez væk fra løbets førsteplads.

- Jeg troede ikke på, at jeg ville vinde før fem kilometer før målstregen, siger Hesjedal, der aldrig tidligere har vundet et stort løb.

- Det er svært at beskrive for mig. Det er en drøm, der er gået i opfyldelse.

- Siden den første dag, hvor jeg tog den lyserøde førertrøje over hovedet, har jeg troet på, at jeg havde en chance i dette løb, fortæller canadieren, der første gang overtog førstepladsen efter 7. etape.

Frem mod søndagens 21. etape har førertrøjen primært tilhørt den spanske bjergklatrer Joaquim Rodriguez, men det var ventet, at Hesjedal kunne levere en bedre enkeltstart en spanieren.

Inden søndagens enkeltstart i Milanos gader var canadieren 31 sekunder efter Rodriguez, og allerede halvvejs havde Hesjedal udlignet spanierens forspring. Hesjedal endte med at vinde Giroen med et hul på 16 sekunder til Rodriguez.

- Jeg måtte tage en del strategiske risici, men det var det værd. Jeg har kørt på cykel i mange år, og har jeg har haft mange knapt så gode stunder.

- Dette er et resultat, der er opnået gennem hårdt arbejde, siger Hesjedal, der også takker sit hold.

Canadieren er blandt andre holdkammerat med danske Alex Rasmussen, der blev nummer fire på søndagens enkeltstart efter den italienske vinder Marco Pinotti.

Ritzau

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.