Klog Contador lod italienerne slås

Efter en dramatisk spurt, hvor Giovanni Visconti blev deklasseret, vandt Diego Ulissi 17. etape af Giroen.

Artiklens øverste billede

Efter en håndfuld hårde bjergetaper kunne favoritterne på 17. etape overlade scenen i Giro d'Italia til dem, der havde brug for at sole sig i succes.

Denne fine chance havde de grå mus imidlertid svært ved at administrere.

Og italieneren Diego Ulissi kunne først kåres som vinder et kvarter efter afslutningen på dagens etape, da hans landsmand Giovanni Visconti var blevet deklasseret til tredjepladsen.

Dramatisk afslutning

I spurten blev der skubbet og slået med armene, og først over stregen var Giovanni Visconti.

Senere valgte kommissærerne dog at fratage ham sejren for ureglementeret kørsel, og dermed kunne hans 21-årige landsmand Ulissi lade sig hylde.

Anderledes rolig blev dagen for løbets førende rytter Alberto Contador og hans danske hold Saxo Bank-Sungard.

Spanieren sad hele dagen i hovedfeltet med de øvrige favoritter.

Og dermed gav etapen ingen ændringer i toppen af klassementet, hvor Contador fører med 4,58 minutter til nummer to Michele Scarponi og 5,45 til nummer tre Vincenzo Nibali.

15 ryttere i udbrud

Efter en urolig start på etapen med gentagne forsøg på udbrud, lykkedes det for en gruppe på 15 ryttere at slippe væk efter 55 kilometer.

Blandt profilerne i udbruddet var italieneren Giovanni Visconti, franskmanden Christophe Le Mével og den senere etapevinder Diego Ulissi.

Den mest velsmurte dieselmotor sad dog på den tidligere U/23-verdensmester Kanstantsin Sivtsov, som flere gange truede med at sprænge udbrydergruppen på etapens sidste stigning Apricia.

Det lykkedes ikke for HTC-Highroads 28-årige klassementsrytter, men han havde tilsyneladende en anden dagsorden end etapesejren.

Han kom ind mere end to minutter før hovedfeltet, og dermed kørte han sig fra 12.-pladsen helt frem på en samlet syvendeplads.

Ritzau

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.