• Opdateret 30/11/2010 kl. 14:15

Cancellara kører videre på "danskerhold"

Fabian Cancellara skal fremover køre stærkt for danske Kim Andersens nye hold.

Artiklens øverste billede
Den firedobbelte verdensmester i enkeltstart, Fabian Cancellara, har bekræftet, at han kører for Team Luxembourg til næste sæson. Foto: AP

Tempokongen Fabian Cancellara, der gennem de seneste år har været en vital del af kernen hos Team Saxo Bank, har fået en treårig aftale med Kim Andersen og Brian Nygaards luxembourgske hold, der allerede har papir på syv andre tidligere ryttere fra det danske mandskab, heriblandt Anders Lund og Jakob Fuglsang.

Det bekræftede den 29-årige schweizer under en ceremoni i Bruxelles, hvor han blev kåret som årets cykelrytter af den internationale sportspresse, skriver cyclingnews.com.

"Jeg havde mange interessante tilbud, men i sidste ende vidste jeg, at det luxembourgske projekt havde alle de ingredienser, jeg skal bruge til at blive ved med at forbedre mig selv. Det er et unikt mix af bekendte personer i nye omgivelser, som vil sikre større kontinuitet og ny motivation, så det kan blive det mest succesfulde projekt i professionel cykelsport," siger Fabian Cancellara om sit skifte.

Uoverensstemmelser med Riis

Det har længe været en offentlig hemmelighed, at Fabian Cancellara ville følge Andy og Fränk Schleck til det nye luxembourgske hold, men indtil nu har der ikke været nogle officielle udmeldinger. Interessant nok begrunder Cancellara selv sit skifte med, at Bjarne Riis har hentet den dopinganklagede Tour de France-vinder, Alberto Contador, til Team Saxo Bank, og at fokus derfor ville skifte fra schweizeren til Contador, hvis Cancellara valgte at blive. Og bruddet mellem Bjarne Riis og Fabian Cancellara er da heller ikke gået så roligt, som den danske holdejer sikkert havde håbet på.

Kort efter Tour de France krævede Fabian Cancellaras agent, at schweizeren skulle løses fra sin kontrakt med det danske hold, selv om den først udløb med udgangen af 2011-sæsonen. Det afviste Bjarne Riis dengang blankt, men efter længere tids offentlige skænderier, hoppede Cancellara pludselig af cyklen under Vuelta a Espana og udgik af løbet uden et ord, og derefter lykkedes det for de to parter at komme frem til en aftale.

I Bjarne Riis' nye bog "Riis" fortæller den danske holdejer om, hvor stort et slag i ansigtet det var, da han fandt ud af, at Fabian Cancellara ville væk. I flere år har Riis nemlig bygget holdet op omkring den firedobbelte verdensmester i enkeltstart, og Cancellara er sågar blevet taget med på råd omkring fremtiden for Team Saxo Bank.

Forrygende sæson

I den forløbne sæson har Fabian Cancellara flere gange vist prøver på sin enorme styrke i tempokørslen. Ud over at sikre sig verdensmesterskabet i enkeltstart for fjerde gang, vandt den 29-årige schweizer klassikerne Paris Roubaix og Flandern Rundt i suveræn stil samt prologen og enkeltstarten i Tour de France, hvor han kørte fem dage i den gule førertrøje.

Tidligt på sæsonen blev det også til en samlet sejr i Tour of Oman for den schweiziske tempokonge.

null

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.