Nocentini tror på trøjen

Rinaldo Nocentini, som noget overraskende har båret den gule trøje i Tour de France siden 7. etape, regner med yderligere en stribe dage i spidsen.

Artiklens øverste billede
Italienske Rinaldo Nocentini fra AG2R ifører sig nok engang den gule føretrøje. Foto: AP/BAS CZERWINSKI.

Efter onsdagens etape af Tour de France gjorde italieneren klart, at han regner med at bære den gule førertrøje, når det bliver weekend. Det til trods for, at der i overmorgen venter en kuperet etape med flere hårde stigninger.

”Fredag bliver en svær dag, men jeg tror på, at jeg kan holde på trøjen,” sagde han selvsikkert onsdag eftermiddag.

På onsdagens etape kunne hele projektet ellers let være gået galt for den hårdt kæmpende italiener. Han var impliceret i et af etapens store styrt.

”Det var en svær dag. Jeg var indblandet i et styrt, men det gik fint alligevel,” sagde han.

Nocentini har fortsat seks sekunder ned til Alberto Contador på andenpladsen.

Andre læser

Mest læste

Del artiklen