Armstrong har holdt igen

Lance Armstrong føler sig stærk.

Artiklens øverste billede

Han har stadig ikke opgivet at vinde Tour de France, og Team Astana-rytteren erkender forud for mandagens hviledag, at der er "spændinger" på holdet, fordi både ham selv og Alberto Contador har ambitioner om at vinde løbet.

Men Armstrong vil omvendt ikke ødelægge holdets muligheder for at vinde Touren ved at køre sin egen chance. På fredagens etape, hvor Contador angreb på den sidste stigning, holdt den amerikanske holdkammerat således pænt igen, selvom han havde kræfterne til at gå med. Og indtræffer en lignende situation i Alperne, så ser vi ham agere på samme måde.

- Jeg kan ikke bryde holdets regler, siger Armstrong.

Men han er omvendt selv klar til at angribe og på den måde komme i teten - og derfor har han forsøgt at spare på kræfterne, hvor det var muligt på de tre store etaper i Pyrenæerne, der ikke forandrede meget i det overordnede billede, selvom den ukendte Rinaldo Nocentini kørte sig i gult, og Alberto Contador avancerede til andenpladsen - to sekunder foran Armstrong - efter sit angreb fredag.

- Jeg har holdt lidt igen, fordi jeg regner med, at det først bliver i den sidste uge, at det bliver afgjort, siger Armstrong.

Ritzau

Andre læser

Mest læste

Del artiklen