*

Cykling

Farce og havudsigt, da ung dansker tog første stik i PostNord Danmark Rundt

Første etape til Kalundborg bød ad omveje både på flot cykelløb og en overraskende vinder.

21-årige Casper Pedersen kørte fra alle favoritterne og vandt overraskende første etape af PostNord Danmark Rundt. Foto: Tariq Mikkel Khan/Polfoto

Etapen fra Frederiksberg til målstregen i Kalundborg var egentlig 176,6 km, men for et par af rytterne blev etapen en anelse længere.

1. etape, Top 10

1. Casper Pedersen
2. Nacer Bouhanni +6s
3. Phil Bauhaus +6s
4. Christophe Laporte +6
5. Tomas Boudat +6s
6. Matti Breschel +6s
7. Michael Carbel +6s
8. Nicolai Nielsen +6s
9. Jesper Asselman +6s
10. John Degenkolb +6s

På etapen over Odsherred i det nordvestlige Sjælland kørte to de to udbrydere Mattias Bregnhøj fra BHS Almeborg Bornholm og Andreas Kron fra Riwal Platformmed med 90 kilometer til mål nemlig forkert over toppen af bakken ved Asnæs Indelukke og endte på de forkerte veje ind mod Kalundborg.

Det betød, at de to udbrydere blev stoppet af løbets kommissærer, mens løbet en kort overgang blev neutraliseret. Bregnhøj og Kron blev med politieskorte ført tilbage til den rigtige rute igen, hvor feltet ventede på dem. Her blev de to danskere sendt af sted igen med deres oprindelige forspring på knap tre minutter.

Danmark Rundt-kaos: Førerduo blev sendt ad forkert rute

På trods af en lidt alternativ start kom årets PostNord Danmark Rundt godt i gang. På smalle kringlede skovveje i Odsherred, ad veje en spytklat fra Hekselø Bugt blev der kørt flot cykelløb hele vejen ind mod dagens målby i Kalundborg.

Her skulle feltet køre tre omgange på en 5,1 km lang rundstrækning, hvor stigningsprocenterne på Møllebakken samt en del skarpe sving i finalen var blandt udfordringerne.

Worre: Manglende kontrol var skyld i Danmark Rundt-kaos

Inden etapen var den franske sprinter Nacer Bouhani og tyskeren John Degenkolb blevet nævnt blandt favoritterne på en etape, som mange forventede ville ende i en massespurt. I løbet af etapen lignede det samtidig, at danskerne på Astana, Michael Valgren og Matti Breschel, havde planer, da deres hold samt det andet World Tour-hold Trek-Segafredo tog et stort ansvar i føringsarbejdet hele dagen.

Danmarks største etapeløb og kampen med kalenderen

På vejen ind mod Kalundborg forsøgte netop Trek-Segafredo at udnytte den kystvendte vind, som hele dagen blæste hen over målområdet og Kalundborgs industrihavn.

Det lykkedes Trek-Segafredos danske talent Mads Pedersen og holdkammeraten Jasper Stuyven at splitte feltet på vej ind i mod omgangene, hvor der ved indgangen til første omgang med 20 km tilbage kun sad omkring 50 mand tilbage i hovedfeltet.

Efter første passage af Møllebakken havde 12 ryttere revet sig fri, og efter anden passage havde fire mand trådt sig fri med blandt andet Michael Valgren og belgiske Jasper Stuyven. Inden sidste tur op af Møllebakken trak tingene sig imidlertid sammen igen med undtagelse af danske Casper Pedersen, der i begyndelsen af august vandt u23-EM i Herning.

Den unge mand fra Team Giant-Castilli tog ene mand tog hul på sidste omgang.

Cykelkomet om vild sejr: Jeg lukkede bare øjnene og kørte

Det 30 mands store felt med de to supersprintere Degenkolb og Bouhanni gjorde alt, hvad de kunne for at bringe den 21-årige dansker tilbage i flokken, men det lykkedes ikke, da Casper Pedersen fløj op af Møllebakken og tilbage ned mod Vestre Havnevej, hvor han kunne krydse stregen efter en fremragende solopræstation.

Casper Pedersen vandt etapen med blot seks sekunder ned til feltet, hvor Bouhanni som ventet viste sig som feltets hurtigste mand ved at vinde spurten om andenpladsen, mens Phil Bauhuas fra Team Sunweb blev nummer tre.

Anden etape køres onsdag fra Svendborg til Odense.

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu

Kronik: Forandring fryder slet ikke i julen

Også vi moderne såkaldte supermennesker, der kan det hele og lidt til, må bøje os – bare en smule – og bede om, at det nye, som julen har at bringe, må komme til os og nå os.
Annonce
Annonce
Sport
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her