Lasse Norman udbyggede bjergføring med nyt langt udbrud

Cykelrytteren blev for anden dag på stribe indhentet af feltet, men scorede point til bjergkonkurrencen.

Artiklens øverste billede
Foto: Alexandra Wey/AP

For anden dag i træk var Lasse Norman Hansen (Aqua Sport) med i et langt udbrud i cykelløbet Schweiz Rundt.

Og endnu en gang måtte den olympiske guldvinder i omnium i 2012 se sig indhentet før målstregen, denne gang på mandagens 3. etape.

25-årige Lasse Norman Hansen fik dog en del ud af udbruddet. Han udbyggede nemlig sin føring i kampen om bjergtrøjen ved at score point undervejs på etapen.

Vinder blev australieren Michael Matthews (Sunweb), som sejrede i den afsluttende spurt.

Den cirka 159 kilometer lange etape fra Menziken til Bern var knap skudt i gang, før Lasse Norman Hansen stak af fra hovedfeltet sammen med hollænderen Elmar Reinders (Roompot).

Duoen fik lov til at oparbejde et forspring på over otte minutter, før feltet fandt det betimeligt at begynde at skære i forspringet med henblik på den forventede finale mellem sprinterne.

Cirka 25 kilometer før mål måtte Elmar Reinders opgive at følge med den danske tempospecialist.

Lasse Norman Hansen fortsatte som enlig udbryder, indtil han blev indhentet af feltet cirka 13,5 kilometer før mål.

Danskeren kunne dog glæde sig over at have udbygget sin føring i konkurrencen om bjergtrøjen.

En stigning lagde op til en spændende finale, som blev vundet af Michael Matthews.

Slovakken Peter Sagan (Bora-Hansgrohe) snuppede andenpladsen efter at have givet et lille skulderskub til John Degenkolb (Trek-Segafredo).

Den tyske sprinter løftede sin ene arm og signalerede sin utilfredshed med Sagans skub.

I den samlede stilling overtog Michael Matthews føringen fra schweizeren Stefan Küng (BMC).

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.