Lotto kom i vejen for Kittel

Mark Cavendish vandt årets fjerde etapesejr i Tour de France, og Marcel Kittel var rasende. Matti Breschel udgik.

Artiklens øverste billede
Mark Cavendish (t.v.) vandt etapen foran Marcel Kittel (t.h.), der blev nummer fem. Foto: Peter Dejong/AP

VILLARS-LES-DOMBES — Mark Cavendish så suveræn ud ved målstregen. Alene i front, hurtigere end alle andre.

Men bag ham slog Marcel Kittel ud med armene.

Den tyske sprinter var forrest ind til få hundrede meter fra målstregen, så så det pludselig ud som om, man mistede et tråd.

Mark Cavendish, som kom buldrende bagfra, trak ind foran Kittel, og den hurtige Quickstep-ryttere måtte trække i styret for ikke at køre på konkurrentens baghjul og formentlig opleve en ubehagelig nærkontakt med asfalten efterfølgende.

Det var en etape, vi skulle vinde. Men det gjorde vi ikke, det er meget simpelt. Sådan er cykelsport.

Brian Holm, Quicksteps danske sportsdirektør

Det var det, Kittel skældte ud over. Men var der noget at komme efter?

Ved Quickstep-bussen tvivlede Marcel Kittels egen sportsdirektør, Wilfred Peeters.

»Mark var allerede foran Marcel, da det skete, så jeg synes ikke, der var noget,« sagde han.

Ja, Mark Cavendish var hurtigere end Marcel Kittel, der blev nummer fem på etapen. Igen. Det er kun lykkedes Kittel at vinde en etape i årets Tour. Det er noget i sig selv, bestemt, men det er en noget anden oplevelse end for to år siden, da han var suveræn og vandt fire.

Problemet var som sådan ikke Mark Cavendish. Det var snarere Lotto, som i sprinterfinalen kom flyvende uden om Quicksteps-sprintertog og trak ind foran.

Det slog tingene i stykker for det belgiske mandskab med de stolte sprintertraditioner. Det kom holdet aldrig tilbage fra.

Og så lå finalen perfekt til Mark Cavendish, der har genfundet storformen. Han er bedst i de lidt mere hektiske situationer hvor han kan skifte fra baghjul til baghjul og slå til midt i kaos.

Det gjorde han, og han var suveræn. Og »virkelig glad«.

»Holdet gjorde det fantastisk,« sagde Mark Cavendish efter etapen.

Marcel Kittel nåede end ikke i top tre. Han endte som nummer fem på en etape, der ellers så ud til at være skræddersyet til ham.

»Det var en etape, vi skulle vinde. Men det gjorde vi ikke, det er meget simpelt. Sådan er cykelsport,« konstaterede Quicksteps danske sportsdirektør, Brian Holm, efter etapen.

Breschel styrtede

Norske Alexander Kristoff, der har haft en skuffende Tour indtil nu, blev nummer to, og Peter Sagan i den grønne trøje kom ind på tredjepladsen. Men det var måske snarere fjerdepladsen, som bød på en interessant historie. For den tog tyske John Degenkolb, som ikke har lignet sig selv i dette års Tour.

I 2015 vandt han de to monumenter, Milano-San Remo og Paris-Roubaix, men i år er sæsonen slået i stykker af et styrt i sæsonens begyndelse.

John Degenkolb var blandt en gruppe af Giant-ryttere, som blev påkørt under en træningsælejr, inden sæsonen begyndte og kom slemt til skade. Han var tæt på at miste en finger.

Men nu blander den 27-årige tysker sig i spurterne igen, så bange for at køre stærkt er han ikke blevet.

Det må man heller ikke håbe, at danske Matti Breschel bliver. Han var uheldig lørdag eftermiddag, da han styrtede på Tourens 14. etape og endte med at udgå af løbet.

Efter etapen blev Matti Breschel kørt til undersøgelse ved målstregen. Resultatet af denne undersøgelse forelå endnu ikke ved redaktionens slutning.

Søndag kan sprinterne holde pause. Der venter feltet seks kategoriserede stigninger på vejen til Culoz. Det ligner en etape, hvor et udbrud kan holde hjem – men det bliver også en dag, hvor rytterne i klassementet kommer på arbejde.

»Chris Froome har været stærkere end alle på stigningerne, så man kan godt forvente, at nogen vil prøve at angribe ham på den sidste nedkørsel. Jeg forventer, at der bliver kørt aggressivt,« siger Quickstep-rytteren Dan Martin, som ligger nummer ni i klassementet, 5 minutter efter Chris Froome.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.