Forblæst Lars Bak: Jeg kunne ikke holde cyklen på vejen

Lars Bak måtte skifte cykel på enkeltstarten, da han var ved at blæse af vejen på grund af kraftig vind.

Vinden fik meget omtale på torsdagens afkortede Tour de France-etape til Mont Ventoux, og på fredagens enkeltstart er det igen en markant faktor.

Danske Lars Bak (Lotto Soudal) var ude på den 37,5 kilometer lange rute som dagens anden rytter, og han havde enorme problemer med den kraftige sidevind på nogle stykker.

- Jeg måtte skifte cykel. Ellers havde jeg slået mig selv ihjel. Jeg kunne slet ikke holde den derude. Jeg kørte også med pladehjul, men uanset om du kører med pladehjul eller ej, så er der simpelthen så meget vind, lyder det fra danskeren ved holdbussen.

- Der er så meget sidevind derude, så jeg kunne ikke holde enkeltstartscyklen på vejen, og jeg blev nødt til at skifte til almindelig cykel de sidste 20-25 kilometer. Lige pludselig blev man rykket en meter hen ad vejen. Det var ikke særligt sjovt.

Han sender derfor en advarsel til de næste ryttere.

- Hvis det blæser op, så kan det godt blive rigtig, rigtig interessant. Ikke på den sjove måde altså. Det var slet ikke sjovt. Det handlede faktisk mere om at komme i mål end noget andet. Det var virkelig modbydeligt, fortæller Bak.

- De sidste 15 kilometer er egentlig okay, men man skal virkelig passe på, når man kommer op over den første stigning. Der er helt åbent.

Det tog Lars Bak omkring en time at tilbagelægge de 37,5 forblæste kilometer, og han vil utvivlsomt slutte langt tilbage i klassementet på etapen.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.