Løbsdirektør nægtede at lade Nice-angreb stoppe Touren

Tour-direktør har i enighed med myndighederne besluttet at lade rytterne køre videre i det franske etapeløb.

Der var tvivl om, hvorvidt fredagens 13. etape i Tour de France ville blive afviklet efter torsdagens angreb i Nice, hvor mindst 84 personer blev dræbt.

Men etapen er i gang og vil blive gennemført efter planen, siger Tour-direktør Christian Prudhomme, som nægter at lade torsdagens begivenheder diktere løbet.

- Dagens etape i Ardeche afvikles som planlagt. Vi stillede os selv spørgsmålet, men vi mener i enighed med myndighederne, at løbet skal fortsætte.

- Vi må ikke give efter for presset fra dem, som ønsker at ændre vores måde at leve på, siger Prudhomme ifølge AFP.

Etapen, som er en enkeltstart på 37 kilometer fra Bourg Saint Andeol til La Caverne du Pont d'Arc i det sydlige Frankrig, er allerede i gang.

Der blev holdt et minuts stilhed i respekt for ofrene, inden ireren Sam Bennett som den første kørte ud på ruten, der er placeret omkring 300 kilometer fra Nice.

Der vil også blive afholdt et minuts stilhed i målbyen, når flere rytterne skal op på sejrspodiet.

Prudhomme fortæller, at han ønsker, at fredagen skal være til ære for ofrene.

- Touren fortsætter med værdighed. Vores tanker er hos ofrene, vi kondolerer og føler med de berørte, som har mistet deres kære, og som er ramt i krop og sjæl.

- Det er en sorgens dag for Frankrig og en sorgens dag for Tour de France, siger Prudhomme.

Sky-rytteren Chris Froome, som fører Touren, har også udtrykt sin medfølelse efter angrebet, hvor en lastbil torpederede en menneskemængde på strandpromenaden i Nice.

- Tankerne er hos dem, som er blevet ramt af det forfærdelige terrorangreb i Nice, skriver Froome på Twitter ovenover et stort billede af det franske flag.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.