Tour de France styrker sikkerheden dagen efter angrebet i Nice

Terrorangrebet i Nice slog flere mennesker ihjel torsdag, og det får følger for sikkerheden i verdens største cykelløb.

Artiklens øverste billede
Hvert år afsluttes sidste etape af Tour de France på Champs-Elysées i Paris, og nu overvejes der, hvorvidt der skal ændres på sikkerhedsforanstaltningerne dér. Foto: Peter Dejong/AP

Vaison-La-Romaine

Normalt er nationaldagen d. 14. juli en af årets allerstørste festdage i Frankrig, men torsdag forvandlede festen sig til et mareridt. En lastbil påkørte flere mennesker, der fejrede Bastilledagen, og dræbte minimum 84 personer.

Episoden udspillede sig i Nice få hundrede kilometer fra dagens Tour de France-etape, som er en enkeltstart mellem Bourg-Saint-Andéol og La Caverne du Pont-d’Arc.

Det får Tour-arrangøren ASO til at skrue op for sikkerheden under fredagens etape, der bliver afholdt på trods af den tragiske hændelse i Nice.

»Her til morgen (fredag, red.) har vi haft et krisemøde med de højeste franske myndigheder bl.a. l’Elysée (Præsidentens bopæl, red.) og Matignon (Premier Ministerens bopæl, red.). Dagens etape vil være speciel, og den bliver afviklet som en afdæmpet affære.  I morges kørte reklamekaravanen uden lyd, og vi har afholdt et minuts stilhed ved start, ligesom vi vil gøre ved mål,« siger Pierre-Yves Thouault, der er vicedirektør for Tour de France.

Fredag morgen har Tour-ledelsen samlet alle de involverede sikkerhedsenheder, bl.a. politiet, gendarmeriet og GIGN, der er en elitestyrke med speciale i terrorhåndtering. Her blev dagens sikkerhedsforanstaltninger aftalt, og senere i dag skal parterne mødes igen.

»Sikkerheden er meget styrket i dag. Vi har mødtes med de forskellige aktører for at snakke om sikkerhedsforanstaltningerne i dag, men også de forholdsregler vi formentlig skal tage de næste dage,« siger Pierre-Yves Thouault.

Hvad det betyder for resten af det franske etapeløb, er stadig uvist.

Angrebet i Nice, der kommer som et kæmpe chok, sker få dage efter, at den franske indenrigsminister Bernard Cazeneuve kaldte den nyligt afholdte EM-slutrunde for »en succes«.

Frygten for en terroraktion ved slutrunden var stor, og derfor var det en lettelse, da slutrunden blev afsluttet uden angreb.

Hvert år afsluttes sidste etape af Tour de France på Champs-Elysées i Paris, og nu overvejes der, hvorvidt der skal ændres på sikkerhedsforanstaltningerne dér.

»Etapen i Paris har vi allerede planlagt. Men nu venter vi og ser, hvad repræsentanterne fra politiet siger. Og så må vi omstille os, hvis der bliver brug for det, akkurat som vi altid har gjort. Men i går aftes (torsdag aften, red.) skete der noget tragisk i Nice, og det fylder vores tanker lige nu,« siger Pierre-Yves Thouault.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.