Tour-kaos: Froome løb op ad Mont Ventoux efter uheld

Chris Froome løb op ad Mont Ventoux efter at have mistet sin cykel på den sidste kilometer.

Artiklens øverste billede
Chris Froome slår ud med armene, at han igen må skifte cykel på Mont Ventoux. Foto: Jeff Pachoud/AP

Det blev en dobbelttriumf for belgisk cykelsport, da Tour de France-feltet nåede det mytiske bjerg Mont Ventoux på 12. etape.

Thomas De Gendt (Lotto Soudal) kørte først over målstregen efter at have afvist landsmanden Serge Pauwels (Dimension Data) på de sidste meter. Spanieren Daniel Navarro (Cofidis) blev nummer tre.

Men det store samtaleemne var den episode, der opstod længere nede ad bjerget, hvor en gruppe favoritter med Chris Froome (Sky) i spidsen stødte sammen med en motorcykel, hvilket senere kostede briten den gule førertrøje.

Chris Froome løb op ad Mont Ventoux, efter at han havde mistet sin cykel ved et uheld. Foto: Jeff Pachoud/AP

Froomes cykel blev nemlig så molesteret af sammenstødet, at han måtte sætte den fra sig og løbe op ad bjerget, inden han fik en reservecykel.

Også Richie Porte (BMC) var involveret i styrtet, som skete, da motorcyklen bremsede, fordi tilskuere lukkede vejen. 

Bag Porte fulgte altså Froome, som fik sin cykel ødelagt, og Bauke Mollema (Trek), som slap forbi uden problemer og som den eneste af de tre holdt sine forfølgere bag sig til målstregen.

Da skandalen indtraf, havde Froome, Porte og Mollema slået et stort hul ned til en gruppe med blandt andre Nairo Quintana (Movistar) og Adam Yates (Orica-Bikeexhange).

Men på målstregen stod Chris Froome alligevel som den store taber og ligger nu efter Quintana og kompagni i klassementet.

Adam Yates er i spidsen for løbet foran Mollema og Quintana.

Chris Anker Sørensen (Fortuneo-Vital) var del af et 13-mands-udbrud, der sad i front det meste af dagen, men danskeren faldt fra, straks gruppen nåede foden af Mont Ventoux. 

Han sluttede som nummer ni efter et stort antiklimaks i bestræbelserne på at hente en etapesejr i årets Tour.

Hvad man ikke fik i dansk triumf, fik man til gengæld i skandaløst drama.

På en bjergetape er den såkaldte tre-kilometer-regel ikke i spil. Reglen beskytter rytternes tider mod styrt på afslutningen.

Men juryen har ikke talt endeligt endnu.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.