Tour-dansker om ny kontrakt: Hvis det kikser, må jeg blive hjælperytter

Danske Michael Valgren har allerede en aftale med en ny arbejdsgiver til den kommende sæson, hvor han får muligheden for at køre sin egen chance i flere løb.

Artiklens øverste billede
Michael Valgren. Foto: Laurent Cipriani/AP

Montpellier

Et nyt cykelhold står klar til at tage imod Tinkoff-rytteren Michael Valgren.

Ved udgangen af 2016 lukker danskerens nuværende arbejdsgiver, Team Tinkoff, da den festlige holdejer og storsponsor Oleg Tinkov har valgt at trække sig fra cykelverdenen.

Det betyder, at ryttere, busser og andet udstyr skal sælges, og danske Michael Valgren har altså allerede sin fremtid på plads.

»Jeg er 100 pct. tryg ved, at jeg havner dér, hvor jeg gør. Det er jeg super glad for,« sagde han inden 11. etape i årets Tour de France.

Dog kan danskeren ikke røbe, hvilken cykeldragt han ifører sig næste sæson, da transfervinduet først åbner 1. august.

Men det er et mandskab, hvor danskeren får mulighed for at køre sin egen chance i højere grad, end han gør nu.

I udgangspunktet var Valgren udtaget til Tour de France som hjælperytter for Alberto Contador, der nu er udgået. Det samme var han sidste år.

»Det er svært at sige, hvad min rolle bliver, men jeg ved bare, at jeg får lov til at køre min egen chance noget oftere, så det har jeg prioriteret,« sagde danskeren, der har skruet op for ambitionsniveauet.

»Jeg vil gerne vinde cykelløb. Jeg vil vinde i Touren. De små løb, det er sgu lidt lige meget. Vinde cykelløb, det er det essentielle i det, det er det der gør, at du får en kontrakt, det er sejrene.«

Michael Valgren skrev under med Team Tinkoff i 2014, dengang Bjarne Riis var sportsdirektør. Siden da er det blevet til to Tour de France-deltagelser som hjælperytter. Og selvom Valgren ikke udelukker at køre være hjælper igen, har han lyst til at finde ud af, hvor langt talentet rækker.

»Jeg vil gerne prøve at se, om jeg er god nok. Som jeg sagde i går til TV2, ved man ikke, om man er god nok, før man har prøvet det. For er jeg ikke god nok, så kan jeg sagtens være hjælperytter, men jeg vil gerne ud og se, om jeg kan være med de bedste. Så det handler også om en form for selv-udvikling,« sagde Michael Valgren.

Det mest insisterende rygte omkring danskeren har været henvendelser fra det kazakiske cykelhold Astana, som bekræfter forhandlinger med danskeren.

»Der er et reglement, der siger, at vi ikke må annoncere nye ryttere inden 1. august. Men vi har snakket med Michael Valgren, han er en meget god, ung rytter,« siger sportsdirektør Dimitriy Fofonov, der har en klar idé om, hvilken rolle danskeren ville få på holdet.

»Han er rigtig interessant til klassiker-løbene, og hvis det blev aktuelt med Valgren til holdet, så kunne man give ham noget frihed på nogle etaper, fx her i Tour de France, hvor han kan angribe længe før mål.«

Danske Jesper Hansen fra Team Tinkoff er også rygtet til Astana.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.