Han ligner en fra The Beatles, men er mere til Slim Shady

Walisiske Geraint Thomas, der kører Tour de France for syvende gang, ligner en fra The Beatles, men han kan egentlig bedst lide Eminem.

Artiklens øverste billede
Geraint Thomas kører Tour de France for syvende gang. Her ses han til højre for Chris Froome, der er iført løbet gule førertrøje. Foto: Christophe Ena/AP

CARCASSONNE

»Det her er jo faktisk mit syvende album, men det sidste var det bedste. Ja der er højere forventninger, men starten gik jo ikke efter planen med styrt på første dag, hvor jeg slog mine ribben. Havde det hårdt de første dage, men jeg har fået det bedre og bedre,« siger Geraint Thomas til en flok journalister, der udspørger ham, om alt de kan på Tour de Frances første hviledag.

Syvende album skal aflæses som hans syvende deltagelse i verdens største cykelløb. Og han har humor ham Geraint Thomas, når han besvarer en journalist, der tror, at han skal køre sit andet Tour de France og bruger den tyndslidte kliché om, at anden gang altid er den sværeste.

For det var først sidste år, at mange for alvor fik øje på waliseren, der længe kæmpede om en plads i Top 5, men endte på en 15.-plads i Tour de France.

Waliseren ærgrer sig over styrtet i starten af løbet, som har kostet ham minutter, men samtidig er det ikke noget, som han hæfter sig ved.

Prioriteten ligger i at hjælpe kaptajnen, Chris Froome.

»Jeg skal bare gøre mit arbejde for holdet og fortsætte med at få det bedre. Så jeg håber, at det vil betyde, at jeg stiger lidt i klassementet, men det vigtigste er at jeg gør mit arbejde for Froomie,« siger Geraint Thomas, der understreger kvaliteten af Skys hold, hvor samtlige ryttere har vundet »ret store sejre.«

Den gule trøje er et stort moralsk boost og fører holdet tættere sammen, siger han, men samtidig ændrer det ikke meget for det britiske mandskab. For som Tourens absolut største hold, skal Team Sky altid tage en smule ansvar for løbet, fortæller Thomas.

Især i år, hvor Tour de France toppen er umådelig tæt. Løbets 10. hurtigste rytter i det samlede klassement, Movistar-manden Alejandro Valverde, har kun et minut og et sekund op til rytteren i gult.

Derfor er det ikke kun Nairo Quintana, som i øvrigt »altid har samme pokerface på, uanset om han er 100 pct. eller ikke rigtig anstrenger sig,« som Sky-holdet skal fokusere på, siger Geraint Thomas.

»En hvilken som helst rytter inden for Top 10 kan vinde. Alle er en trussel, indtil de falder et par minutter tilbage. Hver dag falder der folk fra, men der er stadig mange, der potentielt kan vinde,« siger den lange waliser, inden en journalist afslutningsvis spørger ham:

»Hvis du var Beatles, hvilket album var dit Tour de France sidste år så,« med henvisning til den 30-årige rytters look, der snildt kunne ligne en Beatles-groupie med sit mørke, let pjuskede hår.

»Jeg er ikke rigtig til Beatles,« svarer Geraint Thomas, der åbenbart er mere til Eminem.

»Sidste års album ville nok nærmere være Marshall Mathers LP«.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.