Michael Mørkøv udgår af Tour de France

Den danske Katusha-rytter var i problemer tidligt på lørdagens bjergetape og forlader touren som den første.

Artiklens øverste billede
Michael Mørkøv er ude af dette års Tour de France. Foto: Claus Bonnerup/Polfoto

Den danske cykelrytter Michael Mørkøv (Katusha) er ude af Tour de France.

Mørkøv blev hægtet af den bageste gruppe tidligt på lørdagens bjergetape i Pyrenæerne, der startede i et rasende tempo med 51 kilometer kørt på den første time.

Dermed er han den første rytter, der har forladt årets Tour.

- Michael Mørkøv (Katusha) er den første rytter, der udgår i den 103. Tour de France. Han har været skadet i en uge, men fortsatte med stort mod i håb om at klare den frem til første hviledag på mandag, skriver letour.fr.

Allerede før opstigningen til lørdagens første bjergtop på Col du Tourmalet var Mørkøv i store problemer.

På toppen af Tourmalet var danskeren 23 minutter efter de forreste, og han lå alene på bjergsiden.

Således var han også langt efter den såkaldte gruppetto, der er den samling af ryttere, som udelukkende kører for at komme i mål inden for tidsgrænsen.

Den seneste måling af afstanden mellem Mørkøv og gruppettoen blev foretaget efter toppen af Tourmalet og som sådan før dagens anden stigning.

På det tidspunkt var afstanden ifølge letourdata hele 5,6 kilometer - eller knap 12 minutter målt i tid.

Michael Mørkøv betaler prisen for sit alvorlige styrt på 1. etape, hvor han kom for tæt på afspærringen på opløbsstrækningen.

Han blev efterfølgende kørt på hospitalet, men kunne i første omgang ånde lettet op.

Intet var brækket, men han pådrog sig så hårdt et slag på lårbenet, at han ikke kunne gå ved egen hjælp.

Mørkøv sled sig derefter igennem de næste etaper, som oftest som feltets agterlanterne, men han var positiv efter 6. etape i torsdags, hvor han fornemmede, at benene igen var begyndt at fungere.

Men for temporytteren Mørkøv blev bjergene alligevel for stor en udfordring efter styrtet.

Efter tidligere i karrieren at have gennemført to Tour de France, to Giro d'Italia og en Vuelta a España må han for første gang forlade en grand tour i utide.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.