Mørkøvs ben virker igen - men motoren hakker

Michael Mørkøvs skadede ben er ved at være brugbart igen, men han mangler stadig at få liv i motoren.

Der tegner sig muligvis lysere tider for Michael Mørkøv (Katusha) i årets Tour de France.

På den nogenlunde flade 6. etape til Montauban sad Mørkøv med feltet størstedelen af vejen, og han slap først feltet til slut for at trille i mål med landsmanden Lars Bak (Lotto Soudal) og Sam Bennett (Bora-Argon).

- Det var en fornøjelse ikke at blive sidst for en gangs skyld og ikke at skulle være nervøs for tidsgrænsen, siger Mørkøv.

Det skadede ben er igen brugbart, men trods den gode fornemmelse på torsdagens etape, så er der stadig grund til bekymring.

- Mine ben fungerer rigtig godt nu, men jeg har det bare som om, jeg har en blokering på motoren. Det er ligesom en knallert, der har en blokeringsring på, fordi den kun må køre 45 kilometer i timen, forklarer den danske Katusha-rytter.

- Jeg måtte klemme balderne sammen nogle gange for at komme med. Blandt andet omkring bonusspurten var vi over et par stigninger, der var hårde for mig, og også stigningen med omkring 45 kilometer til mål var hård, siger Mørkøv.

- Der måtte jeg lige slippe feltet til sidst og kom kun lige med. Så det er lige med nød og næppe, at jeg hænger på.

Matti Breschel (Cannondale) ville gerne have været med i udbruddet på etapen, men det lykkedes ikke.

- Hvis chancen byder sig, må man tage den, og ellers må man bare spare på krudtet og forsøge sig en anden gang, siger danskeren.

- Det var megavarmt derude, så det var hårdt nok. Det var også op og ned de første 100 kilometer, og så var det selvfølgelig hektisk her i spurten.

Fredag står den på en hård stigning op ad Col d'Aspin til sidst på etapen, men før det er der kun en lille stigning lidt tidligere.

- Umiddelbart ser det ud til, at det bare er til sidst, vi skal opad, og så burde det være okay, siger Mørkøv i forhold til at komme i mål inden for tidsgrænsen.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.