Frustreret Mørkøv vil ikke smide håndklædet i ringen

Styrtet på 1. etape plager stadig Michael Mørkøv, som dog nægter at give op i årets Tour de France.

Artiklens øverste billede
Michael Mørkøv. Foto: Claus Bonnerup

Det har været drøjt for Michael Mørkøv (Katusha) at komme gennem 2. og 3. etape af Tour de France grundet smerterne i det ene ben efter styrtet på åbningsetapen.

Men den tidligere Tinkoff-rytter har slidt sig i mål begge dage, og han håber på bedring, så han kan fortsætte - også når feltet rammer bjerge onsdag.

- Jeg tror, de fleste mennesker ville kæmpe, hvis de var med i Tour de France, og jeg har ikke tænkt mig uden videre at give op, siger Mørkøv.

- Det er Tour de France, og nu har jeg kæmpet for det her løb det meste af året og har derfor ikke tænkt mig at smide håndklædet i ringen.

Mandag skulle den hurtige dansker have udfyldt sin rolle som leadout-man for Katushas norske sprinter, Alexander Kristoff, men det var Mørkøv slet ikke i stand til, og det frustrerer ham.

- Det er hårdt, fordi når holdet sidder og snakker om, hvordan spurten skal køres til slut, så ærgrer det mig rigtig meget ikke at indgå i den taktik. Det er jo noget af det, jeg brænder allermest for, og det jeg havde set rigtig meget frem til, siger Michael Mørkøv.

- Og så kan man jo altid ærgre sig over, at man burde have kanonfriske ben og burde kunne gøre en forskel, men i stedet er jeg godt og grundigt smadret i hele kroppen.

Tirsdag er igen en flad etape, og den vil vise, om Michael Mørkøvs ben er kommet sig så meget, så han kan hjælpe sit hold og ikke bare kæmpe for at komme til mål.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.