Sagan: Folk har mistet hjernen

Efter sejren på anden etape rettede den slovakiske cykelstjerne skarp kritik af Tour de France-feltets øvrige ryttere.

Artiklens øverste billede
Peter Sagan (til venstre) vandt 2. etape foran Julian Alaphilippe og Alejandro Valverde. Foto: Christophe Ena/AP

Cherbourg-en-Corentin

Tour de France har ændret sig gennem tiden, det er der ingen tvivl om.

Førhen var der ingen øresnegle, ingen hjelme og ingen cykelcomputere, men det er ikke de eneste ændringer.

I hvert fald hvis man spørger Peter Sagan.

Efter sejren i Cherbourg-en-Contentin på Tourens anden etape rejste Tinkoff-rytteren massiv kritik af de andre ryttere i feltet.

»Efter 6-7 år i Tour de France kan jeg mærke, at tingene har ændret sig meget; til det værre. Ingen bekymrer sig om andre,« sagde han.

Dagens udbrud holdt næsten hele vejen hjem på den 183 km lange etape, men belgiske Jasper Stuyven fra Trek-Segafredo-holdet blev hentet under en kilometer før mål.

Det banede vejen for en massespurt, og den vandt Peter Sagan lige akkurat foran både Julian Alaphillippe og Alejandro Valverde. Dermed nuppede han den gule trøje fra britiske Mark Cavendish, der vandt første etape.

»Da jeg kørte min første Tour, var det et anderledes løb. I dag kører alle i feltet som om, de ikke bekymrer sig om livet. Det er ikke til at tro. Det var slemt sidste år, men også i år. I dag er jeg i gult, men måske skal jeg hjem i morgen. Det er Tour de France,« sagde han med hentydning til rytternes, efter hans smag, hensynsløse kørsel.

26-årige Sagan kører Tour de France for femte gang i karrieren, og han er næppe bleg for kontroversielle kommentarer. Allerede efter tredjepladsen på første etape sagde han til pressen, at han fandt dagens løb kedeligt.

Og nu opfordrer han altså sine medryttere til at bruge nogle flere hjerneceller, når de kæmper om etapesejrene.

»Alle er ligeglade. Alle kører som om, at de har mistet hjernen. Jeg ved ikke, hvordan jeg skal forklare, hvad der sker i feltet. Men det er dumme styrt. Der er ingen logik. Tidligere var der respekt,« sagde Peter Sagan.

Mandagens 223,5 km lange etape er en flad en af slagen, og den forventes også at ende i en massespurt.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.