Styrtet dansker retter kritik af sikkerheden under Tour de France

Efter lørdagens dramatiske styrt var danske Michael Mørkøv på cyklen igen forud for næste etape. Han retter dog skarp kritik af sikkerheden omkring årets første massespurt, der kostede ham en tur i asfalten.

Artiklens øverste billede
Der var flere styrt på første etape af årets Tour de France. Danske Michael Mørkøv fik en hård tur i asfalten og kritiserer nu sikkerheden i løbet.

Cherbourg

»Jeg har ikke sovet særlig godt i nat,« sagde Michael Mørkøv før anden etape af Tour de France.

Dagen forinden var danskeren involveret i et voldsomt styrt under en kilometer fra målstregen. Med 70 km i timen blev Katusha-rytteren slynget i asfalten, og styret ramte ham så kraftigt, at han har fået en stor blodansamling og et godt gedigent trælår på højre ben.

Lørdagens hændelse ved målstregen i Utah Beach er ifølge danskeren anledning til at stille spørgsmål ved sikkerheden ved etapernes sidste kilometer.

Selv er han i tvivl om, hvad der præcis ramte ham, da han styrtede. Men han tror, at det var en tilskuers arm, ben eller albue.

»Det er helt vanvittigt, at tilskuerne får lov til at stå så tæt på på den allersidste kilometer. Vi kommer med 70 km i timen, og jeg fatter egentlig slet ikke, at folk tør stå der. Det er jo fuldstændig vanvittig farligt.«

Giver ikke op

»Jeg har mere eller mindre slået mig overalt på kroppen, så uanset hvordan jeg ligger i sengen, gør det ondt. Men det var værst i nat, og jeg synes ikke at smerterne er så slemme lige nu. Nu er jeg jo også i min vante position, på min cykel, og jeg regner stærkt med at kunne gennemføre etapen i dag,« sagde Michael Mørkøv.

Som den første kom han ud af holdbussen inden søndagens etape. På vej ned måtte han støtte sig til én, inden satte sig op på sin cykel for at varme op og prøve bentøjet af forud for anden etape i Tour de France.

Et stort plaster prydede hans højre knæ, og det samme gjaldt hans hænder og fingre.

Ikke desto mindre var han fortrøstningsfuld.

»Det er første gang, jeg kommer på cyklen, siden den knækkede under mig. Hele natten har jeg spekuleret på, om jeg kunne være i stand til at dreje benene rundt, og det kan jeg nu. Det er en kæmpe forløsning at kunne pedalere,« sagde Mørkøv.

Opbakning hjemmefra

Siden lørdagens etape hvor han styrtede, har danskeren været i konstant behandling, og menuen har stået på is, varme og paracetamol.

Vejret i dagens startby Saint-Lô var dog ikke, hvad Mørkøv på forhånd kunne have ønsket sig. Gråt og vådt, og fugten kunne mærkes helt ind til tæerne.

Dejlig glat og næppe optimalt for en rytter, der i forvejen er styrtet, men det generer ikke Mørkøv.

»Hvis nu jeg havde brud af en slags, kunne det have været virkelig skræmmende at køre og risikere at vælte igen. Men der sker ikke noget, hvis jeg styrter igen. Det ville bare være en sur én at få oven i,« sagde Mørkøv, der har fået en fri rolle i dagens anledning.

Skaden kræver blot tid for at gå i sig selv igen, og derfor bliver det blive bedre for hver dag, der går, understreger han.

Selvom flere nok havde tænkt at trække sig fra verdens største cykelløb, er det ikke danskerens tilfælde. Han har trænet op til Tour de France i hele 2016, så han giver ikke bare op.

Hjemmefra er der også støtte at hente.

»Der er fuld opbakning. Også fra min kone, selvom det var et stort chok for hende at se mig vælte rundt i den dér spurt. Men hun bakker mig op. Hun ved, hvor meget jeg har slidt for at være her i bedst mulig form, og hun ville også synes, at det er utrolig trist at få mig hjem efter en dag,« sagde Michael Mørkøv.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.