Holm: »Han er smartere, hurtigere og ser bedre ud«

Brian Holm lader ikke til at savne sin tidligere stjernesprinter Mark Cavendish, der skal køre Tour de France for Dimension Data-holdet.

Artiklens øverste billede
Marcel Kittel har tidligere vunder flere etaper i Tour de France. Foto: Laurent Gillieron/AP

Carentan

I mange år var Mark Cavendish og den danske sportsdirektør Brian Holm en del af samme cykelhold. Først på HTC-Columbia og dernæst på Etixx-Quick Step. Men det er de ikke mere.

Den britiske sprinter er en af de mest vindende ryttere i Tour de France-historien med 26 etapesejre, men Brian Holm savner ikke Cavendish, der er skiftet til sydafrikanske Dimension Data.

»Tja, hvad er der egentlig af forskel på dem,« sagde en eftertænksom Brian Holm, da han blev bedt om at sammenligne Cavendish med holdets nuværende sprinter, Marcel Kittel.

Efter en lille tænkepause var han dog ikke i tvivl.

»Kittel er smartere, hurtigere og ser bedre ud.«

I 2009-udgaven af Tour de France vandt Mark Cavendish seks etapesejre, og dengang var det nærmest 50-50, om han vandt etaperne, siger Brian Holm.

Men den tid er ovre. Der er kommet flere om buddet.

Tyske Marcel Kittel skiftede til Etixx-Quick Step i år efter en svær 2015-sæson, hvor han ikke kom på holdkortet til Tour de France. I 2013 og igen i 2014 vandt sprinteren ellers fire etaper, og nu lader det altså til, at han har genfundet sin gamle form.

Han og landsmanden André Greipel vurderes til at være de stærkeste sprintere forud for løbet.

Det kræver dog mere end bare at være feltets hurtigste cykelrytter for at vinde etaper i det franske løb.

»Kittel er ikke usårlig. Du kan jo sagtens være den hurtigste rytter, når du kører en spurt, men hvis du er lukket inde, er der ikke noget at gøre. Så kan du sidde med raketben, diamanter i benene og hvad man ellers siger, men det bliver ikke til noget. I spurten kan du sagtens have de bedste ben og ende som nummer fire eller fem, fordi det er så taktisk,« siger Brian Holm.

I dag køres første etape af det legendariske cykelløb, der køres for 103. gang. Etapen er på 188 km. og strækker sig fra Mont-Saint-Michel til Utah Beach i Normandiet.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.