Tysk Pro Continental-hold øjner verdenseliten, siger nej tak til Riis og kan ikke rumme Sagan

Peter Sagan er for stort et navn for Bora-Argon 18, siger manager, men ambitionen er at få holdet op i Pro Tour.

Saint-Lô

»Den endelige beslutning skal UCI tage, men jeg tror, at vi vil fremlægge en stærk liste til august, hvor vi kan vise vores budget frem. Jeg håber virkelig, at UCI giver os grønt lys, så vi kan få en WorldTour-licens. Det er et stort mål for mig som manager på det her hold,« siger Ralph Denk, der er manager for det tyske Pro Continental-hold Bora-Argon 18.

Holdet, der drømmer om at komme op i cyklingens Bundesliga, er fortsat en af de mindre spillere i cykelverdenen, men det kan ændre sig, hvis holdet lykkedes med at indløse en billet til WorldTour-klassen.

Alligevel er mandskabet på det seneste blevet kædet sammen med flere nuværende Tinkoff-ryttere, og den slovakiske stjerne Peter Sagan er en af dem.

»Vi taler med en masse ryttere, men jeg kan ikke nævne nogen navne. Vi ved, at to hold lukker ved årets udgang, så der er mange ryttere på transfer-markedet. Vi har en masse forhandlinger og møder, men vi må vente til første august,« siger Ralph Denk med hentydning til åbningen af transfersæsonen, hvor eventuelle transferaftaler gøres officielle.

Den russiske rigmand Oleg Tinkov har annonceret, at han trækker sig som sponsor for Tinkoff-holdet ved udgangen af sæsonen, og det er derfor uvist, hvad der skal ske med holdets ryttere. Det kan bane vejen for et skifte til Bora-Argon 18 for Sagan, men holdets manager tvivler på, at der er midler nok. Samtidig erklærer han sig ikke uinteresseret.

»Jeg tror, at alle 22 hold-managers ville sige ja til, at han ville være en interessant rytter at råde over,« siger Ralph Denk.

»Så ja, selvfølgelig er det en drøm at have en rytter som ham, men vi må se. Lige nu er han et for stort navn til vores hold. Vi har et seriøst projekt med seriøse sponsorer, men vi har ikke russisk rigmand som sponsor.«

Peter Sagan er bundet til den amerikanske cykelproducent Specialized, som også er på tale hos Bora-Argon 18. Men holdet kan kun skifte cykelproducent, hvis det rykker op i WorldTour, forklarer Ralph Denk. Derfor er det en større kabale, der skal gå op.

I Danmark har tidligere holdejer Bjarne Riis, der gerne vil tilbage i cykelverdenen, for nylig udtalt, at et Pro Continental-hold kunne være interessant sted for ham at starte for at bygge et hold op. Men den mulighed fejer Ralph Denk af vejen hos Bora-Argon 18.

»Jeg kender ikke Bjarne så godt, og lige nu er han ikke aktuel. Vi har allerede en god infrastruktur, som jeg gerne vil bygge videre på, og der er ikke behov for flere på management-niveau,« siger han.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.