Som cykelrytter røg han i dopingfælden, nu vil han sælge cannabis

Den dopingdømte og tidligere Tour de France-vinder Floyd Landis starter nu en virksomhed i Colorado, som forhandler med cannabis-produkter.

Artiklens øverste billede
I 2006 fik Floyd Landis frataget sin Tour de France-sejr på grund af doping. Han hævede selv, at hans høje testosterontal skyldes, at han er mere mand end de fleste mænd.

Hvad gør man, hvis ens cykelkarriere er ovre som følge af en dopingdom?

Hvis man hedder Floyd Landis, går man ind i cannabis-industrien. Amerikaneren vandt Tour de France i 2006, men fik senere frataget sejren, da det viste sig, at han havde taget doping. Nu starter han en virksomhed, der specialiserer sig i cannabis-produkter i Colorado, hvor det er lovligt.

Floyd’s of Leadsville hedder virksomheden, der fokuserer på de positive effekter ved »rekreativ brug af cannabis.«

»Jeg er virkelig spændt på denne nye fase af mit liv. Cannabis-industrien vokser stærkt, og jeg er heldig at få denne mulighed for at spille en rolle,« udtaler Floyd Landis i en pressemeddelelse, hvor den nye virksomhed præsenteres.

Virksomheden vil specialisere sig i medicinske cannabisprodukter og cannabis-olie, der bl.a. kan benyttes til e-cigaretter. Produkterne bliver præpareret i et laboratorium under opsyn af autoriserede farmaceuter for at maksimere de mange positive effekter ved rekreativt forbrug af cannabis, står der i pressemeddelelsen.

Desuden skal dyrkningen være i orden, fremgår det af virksomhedens hjemmeside, hvor kriterier som naturligt sollys, høj vand- og jord-standard samt højde over havoverfladen fremhæves.

Virksomheden skal både producere Premium-produkter og alternativer til vanedannende smertestillende.

»Man kan ikke ignorere cannabis’ terapeutiske effekt. I mange år brugte jeg selv opioder som smertestillende for at behandle mine hofte-problemer. Med cannabis kan jeg bedre styre mine smerter og have en bedre livskvalitet,« udtaler Floyd Landis i pressemeddelelsen, hvor det også fremgår, at virksomheden blev lanceret den 30. juni.

Tidligere dopingdømte CSC-rytter David Zabriskie, der kørte under Bjarne Riis’ tid som holdejer, er også en del af nystartede Floyd’s of Leadville.

I 23 af de 50 amerikanske stater er det lovligt at dyrke cannabis til medicinske formål. I Colorado blev rekreativ brug af cannabis lovliggjort i 2014, og det betyder, at alle på 21 år eller derover lovligt kan gro, besidde og forbruge stoffet.

Legaliseringen har banet vejen for opblomstringen af cannabis-industrien i den amerikanske stat.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.