Enkeltstarten betyder alt

Det kræver hård træning at blive en god enkeltstartsrytter, men det er nødvendigt at mestre tidskørslen for at vinde Tour de France. I år er der to enkeltstarter, og de kan blive altafgørende for, hvem der står med den gule trøje i Paris.

Artiklens øverste billede
I 2013-udgaven af Tour de France var 17. etape en enkeltstart med mål i Chorges. Chris Froome vandt iført gult. Arkivfoto: Gregers Tycho/Polfoto

Hvis du er fan af Tour de France-enkeltstarter, så blev du sikkert slemt skuffet sidste år, da løbet slet ikke bød på en eneste af de ikoniske etaper, der har afgjort så mange podieplaceringer gennem årene.

Men i år er der hele to af slagsen, og det kan i den grad komme til at blive udslagsgivende for, hvem vi kommer til at se i gult i Paris efter 21 sveddryppende etaper.

Enkeltstarten er speciel, fordi det er en helt anden måde at køre på for rytterne. De er alene mod uret og har ingen hjælp fra hverken felt eller holdkammerater. Derfor er psyken utrolig vigtig, når man står foran et langt soloridt, og man enten skal vinde eller undgå at tabe ansigt.

»Når du står på startrampen, tænker du meget over, hvordan det gik på din sidste enkeltstart. Hvis du kommer til start med et par succesoplevelser i bagagen, så giver det lidt ekstra til at komme i gang på og omvendt, hvis den sidste tur var skidt, så kan det være svært at tro på dig selv, når du står der,« siger Michael Blaudzun, der var en af Danmarks bedste enkeltstartsryttere omkring årtusindskiftet, hvor han vandt DM i enkeltstart i 2001, 2003 og 2005.

Enkeltstart kan afgøre det hele

Michael Blaudzun mener, at en helt speciel enkeltstart var en stor del af årsagen til, at Danmarks første professionelle cykelhold, Team Home Jack & Jones, rykkede fra anden division og op i første division, nu UCI ProTour.

Team Home Jack & Jones var, efter holdets første år i 1999, nummer to i anden division og manglede ved sæsonens afslutning en del point for at blive nummer et og dermed kunne rykke op. Den eneste udvej var at tage til Australien med en flok godt brugte ryttere efter en lang sæson og gøre det så godt som muligt i det australske etapeløb The Herald Sun Tour.

Her vandt Michael Blaudzun enkeltstartsetapen og bragte dem dermed op på en samlet førsteplads, hvilket gjorde, at Team Home Jack & Jones vandt løbet og rykkede op i første division. På den måde blev holdet attraktivt for Bjarne Riis, der senere overtog og omdøbte holdet. Resten er historie.

Også i Tour de France-historien er der utallige eksempler på, at enkeltstarten har været udslagsgivende for det samlede resultat. Miguel Indurain, den femfoldige vinder fra 1991 og 1995, vandt kun enkeltstartsetaper og overlod på gentleman-manér sejrene i bjergene til konkurrenter, der ikke kunne true ham i klassementet, mens han brugte enkeltstarterne til at kontrollere løbet.

»For at vinde Tour de France skal du være god til at køre opad, og du skal være god til at køre enkeltstart. Hvis du kun er god til den ene ting, så vinder du ikke Tour de France,« siger Rasmus Staghøj, der er cykelsportsjournalist på TV2.

Det ligger godt til Quintana i år

I årets Tour er der to enkeltstarter blandt etaperne, og det skulle umiddelbart være en fordel for favoritten Chris Froome. Han er kendt som en allround-rytter, mens udfordreren Nairo Quintana er kendt som en bjergrytter a la Marco Pantani eller vores egen Michael Rasmussen, der havde en skidt oplevelse på enkeltstartscyklen i 2005, hvor han på sidste etape før Paris mistede sin podieplads og endte på syvendepladsen.

Bjergrytteren Nairo Quintana blev nummer seks på enkeltstarten i Tour de France anno 2013. Arkivfoto: Gregers Tycho/Polfoto

Der var ikke nogen enkeltstart under sidste års tour og dermed heller ingen mulighed for Chris Froome til at tage tid på Nairo Quintana. Alligevel lykkedes det ikke Nairo Quintana at ryste ham af. Men det bliver der lavet om på i år, mener Hans Plauborg, redaktør på Cykelmagasinet.

Han mener stadig, at Chris Froome er bedre på enkeltstarterne, men ikke med nok margin til Nairo Quintana. Dertil kommer det til at gå for meget opad i dette års udgave – også på enkeltstarterne, hvor den ene er på 37 kilometer med kuperet terræn, og den anden er en decideret bjergenkeltstart på 17 kilometer.

»Enkeltstarterne er ikke så lange, så jeg tror ikke, at Chris Froome kan indhente de minutter, som han skal på enkeltstarterne,« siger Hans Plauborg om rytteren fra Storbritannien.

Skulle Nairo Quintana ville forbedre sig før enkeltstarten, kunne han meget vel spørge Michael Blaudzun til råds om, hvordan han slipper af sted med det bedste resultat.

»Du skal stå med en følelse af, at du ved, at du har forberedt dig godt, at du har trænet det, du skulle, samtidig med at du har følelsen fra gode præstationer i de seneste par løb,« siger Michael Blaudzun, der samtidig kommer med en advarsel.

»Og så er det en disciplin, hvor man skal kunne sidde på sin syregrænse i rigtig lang tid. Hvis man kommer derhen, hvor bægeret flyder over, så knækker tråden.«

Et minut hurtigere end for 10 år siden

Det er ikke kun psyken og syregrænsen, der gør enkeltstartsdisciplinen til noget særligt. En af de største forskelle mellem almindeligt landevejsløb og enkeltstart er selve cyklen. Den skal leve op til en lang række krav og regler fra UCI. Cykelholdene med de store Tour de France-stjerner bruger mange ressourcer på at skære sekunder af enkeltstartstiderne. Og en snedig måde at blive bedre end konkurrenten på er at have en bedre cykel, der yder mindre vindmodstand.

På enkeltstartscyklen er alle rørene bygget så aerodynamisk som muligt, og rytteren sidder længere foroverbøjet. Cyklerne testes i vindtunneller for at mindske vindmodstanden.

Men en af de største forskelle – specielt for mekanikerne – er, at enkeltstartscyklen har udviklet sig fra at være en almindelig racercykel med mange forskellige dele til at være stort set én sammenhængende støbning.

»Hvis du ser på dengang, hvor Michael Blaudzun kørte, så var det en cykel, hvor man satte styr og dele på fra en masse forskellige producenter. I dag er styret og alle dele stort set integreret i cyklen. På den cykel, vi bruger i dag, kan du stort set kun se kablet til bremsen. Førhen sad alle kablerne rundt omkring,« siger Tinkoffs cykelmekaniker, Rune Kristensen, der har været med til at udvikle holdets enkeltstartscykler.

»Lige så snart der sidder et eller andet og flaprer, så taber du hurtigt to-tre watt,« siger mekanikeren, der elskede at cykle, men indså, at fysikken ikke var god nok til at blive professionel og derfor begyndte at skrue på cyklerne i stedet.

Rune Kristensen mener, at enkeltstartscyklen har udviklet sig så meget, at hvis en cykelrytter cyklede en tidskørsel på 40 kilometer med en gennemsnitshastighed på 40 km/t, så ville han med de samme kræfter komme et minut hurtigere i mål nu end for 10 år siden.

Altid 50-50 om man rammer dagen

Michael Blaudzun meldte sig ind i verdenseliten af enkeltstartsryttere, da han blev nummer 10 ved VM i Portugal i 2001, og han er også blevet nummer syv på en enkeltstart i Spanien Rundt.

Men de resultater, som han selv ser som de bedste, er hans tre sejre ved Danmarksmesterskaberne.

De nationale mesterskaber ligger som regel i slutningen af juni efter Schweiz Rundt, hvilket gør, at de professionelle ryttere lige har gennemført et hårdt bjergrigt etapeløb, før de skal hjem til de flade danske landeveje og vise, hvem der er landets bedste.

»Det står for mig som noget stort. Man kommer altid hjem fra et hårdt forårsprogram i udlandet og skal køre mod en masse ryttere, der har forberedt sig udelukkende på det her. Og selv om man er i god form, så er det altid 50-50, om man rammer dagen, og det gjorde jeg heldigvis tre gange,« siger Michael Blaudzun, der er specielt glad for den sidste sejr i 2005.

»Jeg vidste godt, at det lakkede mod enden af min karriere, og jeg havde brug for et godt resultat, efter jeg havde ligget og kørt hele foråret som hjælperytter for CSC. Jeg havde haft et forår, hvor det ikke havde fungeret for mig, og jeg ville vise, at jeg godt kunne. Så jeg forberedte mig bedst muligt, og det lykkedes,« siger Michael Blaudzun, der har et bud på, hvorfor de færreste af feltets ryttere er vilde med at køre enkeltstart.

»Problemet for en Pro Tour-rytter er, at man har så mange løb, man skal køre, at det er svært at få tid til at specialisere sig i at køre enkeltstart. Når man har kørt etapeløb, vil man gerne slappe af indtil det næste etapeløb, og så er det ikke lige hård enkeltstartstræning, som man har lyst til at gå i dybden med.«

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.