Holdene er udtaget: Flest danske ryttere i Tour de France-feltet i 16 år

Flere danske rytters stifte væk fra Oleg Tinkoffs storhold har banet vejen for Tour-deltagelse. Man skal tilbage til år 2000 for at finde lige så mange danskere ryttere i feltet.

Artiklens øverste billede
Selvom Jakob Fuglsang er den største danske profil i Tour-feltet, bliver det højest sandsynligt ikke ham, man skal kigge efter i håbet om en dansk etapesejr Foto: Graham Hughes/AP

Fire dage før de 180 ryttere træder de første pedaltråd i dette års Tour de France, har de sidste hold offentliggjort deres trup til verdens største etapeløb.

Og med de rød-hvide briller på, bliver dette års Tour-felt ekstra spændende at følge. Man skal nemlig 16 år tilbage i historiebøgerne, hvor rytterne bl.a. hed Bo Hamburger, Jesper Skiby og Frank Høj, for at finde så mange danskere i feltet. Syv af slagsen på syv forskellige hold.

Det bliver bl.a. med et gensyn til kendte ansigter som Chris Anker Sørensen, Michael Mørkøv og Matti Breschel, som alle har kørt på Bjarne Riis' tidligere hold, som nu er ejet af russeren Oleg Tinkoff. De seneste sæsoner er de dog blevet fundet for lette til Tinkoff' Tour de France-hold, men i denne sæson er de tre danskere rykket til andre og mindre hold, og det har nu resulteret i en Tour-billet.

Jakob Fuglsang, 31 år, Astana
Ligesom i de foregående tre år er den danske bjergrytter igen at finde i Tour-feltet, hvor han formentlig skal agere luksushjælperytter for den unge Fabio Aru, som i år er Astanas bud på en Tour-vinder. Tilbage i maj var danskeren i samme rolle, da holdets kaptajn Vincenzo Nibali med nød og næppe sikrede sig sejren i Giro Italia. Nibali er også med til Tour de France, men det er i første omgang som støtte til Fabio Aru, eftersom Nibali har udtalt, at holdet ikke kører for ham i dette års Tour.

Chris Anker Sørensen, 31 år, Fortuneo-Vital Concep
Efter svigtende resultater de seneste år skiftede bjergrytteren i denne sæson fra Tinkoff til det mindre franske hold Fortuneo-Vital Concep, hvor danskeren på papiret er selvskrevet til Tour-truppen. Holdet er uden de store profiler, så derfor kan danskeren være udset til en fri rolle, når jagten på etapesejre går ind. Dermed er det slet ikke utænkeligt, at vi får danskeren at se i udbrud, når rytterne kører ind i det bjergrige terræn. Chris Anker Sørensen kørte sidst Tour de France i 2012, hvor han blevet kåret til løbets mest angrebsivrige rytter.

Christoffer Juul-Jensen, 26 år, Orica GreenEDGE
Ligesom flere andre af de danske Tour-ryttere skiftede Christoffer Juul i sidste sæson fra russiske Tinkoff. Den 26-årige dansker valgte Orica- GreenEDGE, hvor han henover foråret har været en fast del af holdet som arbejdshest, når udbruddene skal køres hjem. Samme rolle får han umiddelbart også, når rytterne tager hul på de flade etaper i årets Tour.

»Juul får debut i etapeløbet og er sammen med Durbridge det bankede hjerte i holdets maskinrum. De to stærke ryttere vil bære den enorme arbejdsbyrde, som er nødvendig for at give holdet muligheden for sejre gennem løbet,« skriver Orica-GreenEDGE i en pressemeddelelse.

Lars Bak, 36 år, Lotto-Soudal
Eksperterne havde afskrevet den erfarne arbejdsmand på en cykel til dette års Tour. Seks brækkede ryghvirvler, seks brækkede ribben, en brækket skulder og en punkteret lunge. Det var status på Lars Bak, da han på sidste etape af Giro Italia for knap fem uger siden styrtede. Men nu er han på rekordtid meldt klar og er for sjette gang i træk udtaget til verdens hårdeste cykelløb.

Hans rolle vil som altid blive hjælperytteren, der skal køre udbrud ind, så massespurten med holdets kaptajn André Greipel kan afslutte de flade etaper. Men holdet har ikke en egentlig klassementrytter, så når der kommer bakker på etapeprofilerne, som Greipel ikke kan følge med henover, kan Lars Bak måske få frie tøjler til at prøve lykken i et udbrud.

Michael Valgren, 24 år, Team Tinkoff
For andet år i træk er den unge dansker en del af Tour-feltet. Men forhåbninger om Valgren som lykkeridder i diverse udbrud på de franske veje, er nok mere en illusion end virkelighed. Han er nemlig 100 pct. hjælperytter, når holdets to helt store stjerner Peter Sagan og Alberto Contador skal forsøge at vinde hhv. den grønne og gule trøje. Valgren har ellers set stærk ud i foråret, hvor han imponerede med en andenplads i forårsklassikeren Amstel Gold Race.

Michael Mørkøv, 31 år, Team Katusha
Den 31-årige dansker er forud for sæsonen hentet til Katusha for at være en fast del af det sprintertog, der skal aflevere nordmanden Alexander Kristoff i massespurterne. Derfor bliver det nok nærmere i fronten af feltet, når udbrud skal køres ind, at man får Mørkøv at se på tv-skærmen, end i udbrud og kamp om etapesejrene. Katusha stiller desuden til start med den unge Ilnur Zakarin, som vil forsøge at køre klassement. Udsigterne til frie tøjler for Mørkøv ser derfor svære ud.

Matti Breschel, 31 år, Cannondale-Garmin
Der er ikke meget, som er gået Matti Breschels vej, siden han vandt VM-sølv i 2010. Sidst han kørte Tour de France, var også 2010, men med et skifte til Cannondale-Garmin gør han nu entré igen. Det er ikke utænkeligt, at Matti Breschel får muligheder for at køre efter en etape, men der er også en bunden opgave i at være hjælperytter for holdets kaptajn Pierre Rolland.

»Vores hold er bygget op omkring Pierre Rolland, da den sidste del af Tour de France passer hans dieselmotor-egenskaber helt perfekt,« siger holdets manager Jonathan Vaughters i en pressemeddelelse.

Tour de France starter lørdag i Mont-Saint-Michel med en flad etape på 188 km.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.