Chris Anker Sørensen vil tanke selvtillid inden Touren

Chris Anker Sørensen skal i de kommende dage teste bjergformen i det franske etapeløb, Tour de Savoie, inden jagten på etapesejre sættes ind i Tour de France. ”Det bliver en meget vigtig test,” siger han.

Torsdag begynder det franske etapeløb Tour de Savoie, og med ved starten er en ny dansk profil i det franske cykellandskab.

Chris Anker Sørensen deltager i Tour de Savoie som kaptajn for sit nye hold, Fortuneo-Vital Concept, og målet er klart. Der skal hentes et godt resultat efter et mindre prangende et af slagsen i Tour de Luxembourg i begyndelsen af juni – måske endda en sejr.

»Jeg tror på det, og jeg skal helst vise noget. Jeg har arbejdet hårdt og lige været på højdetræning. Det vil være godt for hovedet, for selvtilliden at lave et resultat,« siger den 31-årige dansker, der denne sommer skal køre sit første Tour de France siden 2012, da han sluttede på en samlet 14.-plads og blev hyldet på podiet i Paris som årets fighter.

Siden har karrieren budt på en lang række udfordringer for Chris Anker Sørensen. Styrt, skader og uro på Tinkoff-Saxo, hvor Chris Anker Sørensen kørte indtil i fjor, var blandt faktorerne i en omtumlet årrække for den erfarne bjergrytter. Årets Tour de France – og den frie rolle på et lille fransk mandskab – skal gerne blive et vendepunkt.

For om godt to uger drager Chris Anker Sørensen til Frankrig for at jagte etapesejre og måske en prikket bjergtrøje, hvis store drømme går i opfyldelse. Ikke mindst derfor bliver Tour de Savoie en vigtig prøvelse efter en periode med masser af træning i det mennesketomme skisportssted Val Thorens langt oppe i Alperne. I Tour de Luxembourg satsede og tabte Chris Anker Sørensen, han eksploderede i bjergene og sluttede som en samlet nummer 26.

»Det er i Savoie, jeg skal teste bjergformen. Se om mine forberedelser har været gode, eller om jeg har trænet for hårdt. Det bliver en meget vigtig test inden Touren,« siger Chris Anker Sørensen forud for først etape.

Tour de Savoie består af fem bjergrige etaper, og med er også store hold som BMC, Lotto-Saudal og Ag2r.

Det er i Savoie, jeg skal teste bjergformen. Se om mine forberedelser har været gode, eller om jeg har trænet for hårdt. Det bliver en meget vigtig test inden Touren.

Chris Anker Sørensen, cykelrytter på Fortuneo-Vital Concept

Mutters alene i Danmark

Tour de Savoie bliver samtidig Chris Anker Sørensens sidste optræden i den dannebrogstrikot, han vandt retten til at bære for et år siden ved DM i Rønde. Efter Tour de Savoie rejser Chris Anker Sørensen til Danmark for at køre DM i Vordingborg, men forventningerne er beskedne. For et år siden kørte han som en del af Tinkoff-Saxo med en række holdkammerater i løbet. Den tid er forbi efter skiftet til Fortuneo-Vital Concept.

»Jeg er mutters alene, og det bliver sandsynligvis en spurt blandt 100 mand. Jeg kører for at prøve noget og vise mig frem, men jeg ved, at chancerne er små. Jeg vil ikke anbefale nogen at tænke på mig,« siger Chris Anker Sørensen.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.