Peter Sagan spurtede sig til etapesejr i Schweiz

Danske Magnus Cort fik en hovedrolle i afslutningen, men Peter Sagan tog sejren på 2. etape af Schweiz Rundt.

Verdensstjernen Peter Sagan (Tinkoff) sikrede sig en ny sejr til sit omfattende cv, men også det danske talent Magnus Cort (Orica-Greenedge) kan være tilfreds med sin præstation på anden etape af Schweiz Rundt.

Godt nok lykkedes det ikke Cort at føre Michael Matthews frem til etapesejren, men danskeren fik afleveret sin holdkammerat perfekt og kom selv i mål på en fjerdeplads.

- Jeg tror, Matthews manglede lidt fart til sidst. Jeg synes, jeg kørte rigtig fornuftigt. Jeg så, vi fik slået et hul, så jeg fortsatte trådet til sidst, siger Magnus Cort til TV2 Sport.

Da feltet nåede målområdet i Baar efter 187 kilometers kørsel, var det Orica-Greenedge, der tog initiativet for at køre Matthews i stilling.

Men selv om australieren altså fik serveret en fin position til at afgøre tingene, blev han overlistet af Sagan, der timede afslutningen perfekt og tog en forholdsvis klar sejr.

Argentineren Ariel Richeze (Etixx-Quick-Step) blev nummer to, mens Matthews og Cort tog de næste pladser.

Det er sjette år i træk, at Peter Sagan vinder mindst én etape i Schweiz Rundt, hvor han i alt er noteret for hele 12 etapesejre.

Matti Breschel (Cannondale) var også med fremme på opløbsstrækningen, men blev klemt inde og kom aldrig i spil til etapesejren. Danskeren måtte nøjes med en 11.-plads.

Fabian Cancellara mistede nogle sekunder i afslutningen, og det blev dyrt for den schweiziske veteran, der måtte aflevere førertrøjen til Jürgen Roelandts (Lotto Soudal).

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.