Holm tordnede mod Cavendish: Et historisk fuck up

Det vil tage Quickstep-holdet tre-fire uger at komme over, at Fabian Cancellara tog den gule trøje fra Tony Martin, efter at Mark Cavendish blev nummer fire på 2. etape, siger Brian Holm.

Artiklens øverste billede
Mark Cavendish (yderst til højre) måtte kigge langt efter etapesejren, , da de tre ryttere til venstre alle smuttede forbi ham i spurten.

Zélande

Mark Cavendish rystede på hovedet, da han trillede forbi efter spurten. Skuffelsen drev af ham sammen med regnvandet fra de 166 km på cyklen.

Den hurtige brite – favoritten til etapesejren – var ikke bare blevet slået af André Greipel i spurten, han var blevet kørt helt ud af top tre. Og det af Fabian Cancellara, der ikke just er kendt som en rendyrket sprinter. Det kunne ikke være værre.

Fabian Cancellara var faktisk den eneste i feltet, der ikke måtte lykkes med lige præcis det projekt søndag eftermiddag. For Etixx-Quickstep ofrede alt for Cavendish’ jagt på årets første etapesejr. Også Tony Martin, der inden etapen lå nummer to i klassementet.

Et sølle sekund, mens en tredjeplads på etapen efter genindførslen af bonussekunder gav fire af slagsen.

Derfor var skuffelsen så stor, da Mark Cavendish, en gang uovervindelig, nu nummer fire, trillede mod Quickstep-bussen. Og derfor stormede det videre omkring det belgiske storhold længe efter at vinden havde lagt sig ved målstregen.

»Det var et kæmpe fuckup. Det var et historisk fuckup, de sidste 500 meter. Det vil nok tage os tre til fire uger at komme os over,« tordnede holdets danske sportsdirektør, Brian Holm.

»Klassementet interesserer os mindre end ingenting. Vi skulle bare have den gule trøje i dag til Tony Martin. Hvorfor i himlens navn kan Mark Cavendish ikke komme i top tre? Tony Martin havde taget en masse føringer, så han sad ikke på Fabian Cancellaras hjul, fordi Mark Cavendish skulle gøre arbejdet færdigt.«

Peter Sagan fra Tinkoff-Saxo blev nummer to, og Fabian Cancellara fører nu Tour de France med tre sekunder ned til Tony Martin på andenpladsen.

»Jeg havde ikke troet, at dette kunne ske. Efter skuffelsen i går (lørdag, red.). Jeg tænkte, der ville komme dejligt vejr, at etapen ville blive let. Men fra begyndelsen kunne man se, at det ville blive kaos, at det ville blive som et endagsløb,« sagde Fabian Cancellara efter etapen, iklædt den gule trøje for første gang siden 2012.

Det blev ikke mindre specielt af, at Fabian Cancellara – en af de største endagsryttere i sin generation – mere end antyder, at karrieren nærmer sig enden.

»At være tilbage i denne trøje, det er meget specielt for mig. Som jeg sagde inden Touren, ser dette ud til at blive min sidste,« lød det fra Fabian Cancellara.

Holdets bedste bud på en etapesejr er den regerende verdensmester, Michal Kwiatkowski, mens Rigoberto Uran, der er 44 sekunder efter Fabian Cancellara i klassementet, kan gå efter gult.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.