Fuglsangs dag var slem - men det bliver værre i morgen

En heroisk kæmpende dansker fik slæbt sin krop over tre franske bjerge.

Artiklens øverste billede

RISOUL

Jakob Fuglsang bandede på italiensk. Han bandede af en tilskuer, der hundrede meter efter målstregen på dagens etape gav danskeren et ordentligt klap på skulderen.

Den skulder, som på gårsdagens etape blev flået op i et grimt styrt.

Den danske Astana-rytter havde det ikke synderligt godt, da han kørte over stregen 13.34 minutter efter dagens vinder, Rafal Majka.

"Jeg har ondt i det meste af kroppen, mit venstre knæ, mit ene baglår, ryggen, nakken og knæet. Jeg er øm og stiv over det hele," sagde Fuglsang til Jyllands-Posten, mens han i et usædvanligt langsomt tempo lod sin cykel trille fremad.

Andendagen er værst

Han gav sig flere gange, hver gang han skulle træde bare en smule hårdt i pedalerne, eller når en tilskuer eller official i menneskemængden kom til at røre ham.

Det gjorde ondt, kunne man se, men en ægte cykelrytter piber ikke højlydt.

Jakob Fuglsang var tilfreds med, at han trods smerten kom hæderligt til mål, og ikke mindst passede det ham godt, at morgendagens etape er en flad en af slagsen.

"Der kommer jeg sikkert til at være endnu mere øm og stiv i kroppen. Andendagen efter et styrt plejer at være den værste," sagde Fuglsang, der også kan glæde sig over, at mandag er en hviledag.

Ramt af uheld

Det var en vanddunk, der på gårsdagens etape fældede Fuglsang på en nedkørsel og kostede ham en halv time i klassementet – og en hel del skader på kroppen.

Lotto-Belisols holdkaptajn Jurgen van Den Broeck tabte sin vanddunk midt på vejen, og den rullede lige ind i forhjulet på Fuglsangs cykel.

"Jeg er stadig lidt bitter, men jeg er nødt til at komme videre og forsøge at skyde det ud af hovedet. Det var et hændeligt uheld. Det kunne ske, at min vanddunk røg af i morgen,” lød det fra Fuglsang, der tror på, at han uden sit styrt kunne have kørt med i top 10 i klassementet.

"Sådan er det engang imellem i Touren. Man skal have heldet med sig, og i år har heldet ikke været på min side."

Urørlige Nibali

På dagens etape viste Astanas italienske frontmand, Vincenzo Nibali, at han ikke er at ryste i bjergene.

Nibali kørte igen fra sine nærmeste rivaler og har nu 4.37 minutter ned til Alejandro Valverde på andenpladsen.

”Det er fedt, at han er så godt kørende. Det gør det mere værd at bide tænderne sammen for,” understregede Fuglsang.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.