Sådan ser den perfekte bjergrytter ud

Ølmave og slappe ben får ingen til at triumfere i bjergene. Men hvad gør så?

Artiklens øverste billede
Alberto Contador (tv) og Vincenzo Nibali får desværre ikke lov til at duellere mod hinanden på dagens Tour-etape.

GRENOBLE

Der findes næppe noget mere betagende ved Tour de France, end når de bedste klatrere kastes ud i en direkte duel i bjergene.

Når de på skift angriber, sætter efter hinanden, kapitulerer, er det, at cykelfans verden over sidder klistret til tv-skærmene, og lørdag den 19. juli er dagen, hvor Tourens store bjergdrenge får lov til for alvor at lege med hinanden.

Modbydelige Col d'Izoard og Risoul skal bestiges på en af Tourens kongeetaper, men hvordan gør man det uden at besvime af udmattelse halvvejs?

Kan man nøjes med en stor portion talent, eller hjælper det at have en speciel anatomisk sammensætning?

Et stort hjerte

”For en bjergrytter handler det om, hvor stor en power han kan yde over længere tid i forhold til hans samlede masse. Altså, hvor mange watt han kan træde i pedalerne i forhold til sin og cyklens samlede vægt,” forklarer Lars Nybo, professor i human fysiologi ved Københavns Universitet.

Han definerer to typer bjergryttere:

De høje og meget spinkle, såsom Chris Froome og Ryder Hesjedal, og de lave og lidt mere kompakte, såsom Nairo Quintana og Alberto Contador.

Fælles for dem alle er, at de er ganske gode til at køre opad, men hvordan skal almindelige dødelige mennesker håbe på, at deres krop ser ud indvendigt, hvis de har en uforløst drøm om at blive Tourens næste bjergkonge?

”Man skal have et stort hjerte, der kan levere meget blod og dermed meget ilt til musklerne, og typisk skal man have en stor andel af type 1-fibre. De fibre har en bedre nyttevirkning og er mere modstandsdygtige over for træthed,” forklarer Lars Nybo.

En god windbreaker

Med enhver god bjergrytter kommer en god hjælperytter, det er nærmest som en samlet pakke i et Tour de France. Og ifølge Lars Nybo er der også specifikke anatomiske krav, hvis man skal være den perfekte hjælperytter.

”En hjælperytter skal være tempostærk og have stor udholdenhed.  Han skal være i stand til at lægge sig frem i feltet, når det går opad og køre sprinterne frem i spurten. Og så må han gerne være stor og fylde meget i landskabet, så holdkaptajnen kan ligge på hjul af ham i ly af vinden. Så slipper kaptajnen for at lave så meget,” siger Lars Nybo.

Han fremhæver belgieren Gert Steegmans, Omega Pharma-Quick Step, og danske Lars Bak, Lotto-Belisol, som fremragende hjælperyttere.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.