Riis henter endnu en profil

Saxo-Tinkoffs nyerhvervelse har tidligere arbejdet sammen med lægen Michele Ferrari.

Artiklens øverste billede
Michael Rogers er ny mand hos Team Saxo-Tinkoff.

Bjarne Riis har forstærket sit hold yderligere. Efter nytår slutter australieren Michael Rogers sig til Team Saxo-Tinkoff.

Michael Rogers har siden 2011 kørt for Team Sky. Han er kendt som en ekspert i korte etapeløb og kørte i år med om sejren i Dauphiné Libéré, foruden at han vandt Bayern Rundfahrt og blev nummer fem i Romandiet Rundt.

Michael Rogers er bl.a. en stærk enkeltstartsrytter og vandt VM i enkeltstart tre år på stribe fra 2003-2005.

Samarbejdede med dopinglæge

Der har imidlertid været spekuleret i, hvorfor Michael Rogers forlader Team Sky.

I forbindelse med den omfattende Usada-rapport, som fældede Lance Armstrong, har amerikaneren, Levi Leipheimer, fortalt, at han og Michael Rogers i 2005 trænede hos den kontroversielle læge, Michele Ferrari. I det år kørte Michael Rogers for QuickStep, og i 2006 som T-Mobile-rytter opnåede han et af sine største resultater med en samlet niendeplads i Touren.

Michael Rogers har bekræftet, at han indtil 2006 samarbejdede med Ferrari, der siden har fået karantæne fra cykelsporten for at hjælpe ryttere til at dope sig. Men australieren fastholder, at Ferrari kun forsynede ham med træningsprogrammer.

Kontrakten udløb

Efter Armstrong-sagen har Team Sky krævet, at alle ryttere og medarbejdere skriver under på en erklæring om, at de aldrig har været involveret i doping. Ifølge Team Sky har Michael Rogers’ afgang fra holdet ikke noget med den strenge dopingpolitik at gøre, den skyldes blot, at hans kontrakt udløber.

På Team Saxo-Tinkoff glæder holdejer Bjarne Riis sig over at styrke mandskabet med en af Bradley Wiggins vigtigste hjælpere på vejen mod sejren i årets Tour de France.

”Jeg synes, at Michaels resultater taler for sig selv. Han er uden tvivl en verdensklasserytter, en stærk tempokører, som også kan klatre, og oveni er han en rigtig behagelig fyr. Jeg er sikker på, at han vil tilføre holdet markant styrke igennem sæsonen, og han bliver en vigtig rytter for os, både når det kommer til at hjælpe Alberto i Grand Tour-sammenhæng og til at skabe resultater på egen hånd,” udtaler Bjarne Riis i en pressemeddelelse.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.