Rolf S: Styrt er en del af sporten

Der har været massiv kritik af årets rute i Giro d’Italia fra flere ryttere i feltet. En kritik, som er blevet forstærket af Wouter Weylandts tragiske dødsfald i mandags og senest hollandske Tom Slagters voldsomme styrt onsdag, da han måtte udgå med frakturer i ansigtet.

Men ruten er ikke uhensigtsmæssigt spektakulær, mener cykelkommentator på TV 2 Rolf Sørensen.

”Jeg mener ikke, at ruten er mere speciel og værre, end den plejer at være. Det er uheldige omstændigheder, der forsager styrt. Det er forfærdeligt, hvad der skete med Wouter Weylandt. Men det er et hændeligt uheld. Det kan man ikke gardere sig imod. Det kunne være sket hvilket som helst sted.” siger han.

Mange svære steder

I mange af sæsonens helt store løb er der svære og yderst risikable passager, rytterne skal igennem. Rolf Sørensen fremhæver bl.a. Paris-Roubaix, som netop er kendt for de meget svært fremkommelige brostenspaveer.

”Der er nogle steder, som er farlige, og det vil der altid være i cykelløb. Det kan man se i Paris-Roubaix. Det er ’part of the game’. Det er de største løb i verden. De er svære. I årets Tour de France skal rytterne også over et dige, hvor vi så, at nærmest halvdelen af feltet væltede på hoved og røv for nogle år siden,” siger han.

Derfor skal der også meget til, før arrangørerne af Giro d’Italia sløjfer den nedkørsel på årets 14. etape, som møder voldsom kritik fra rytterne.

”Der er sikkert nogle ting, man kan rette op på. Men for decideret at sløjfe en etape eller en nedkørsel, skal man virkelig have argumenterne i orden,” siger Rolf Sørensen.

Farligere at træne

Selv om der kan være mange farlige steder i cykelløb, så mener han faktisk, at træningsturene er mere risikable end selve løbene.

”Det sker desværre i ny og næ, at folk ryger på røven. Som regel uden de store konsekvenser. Det er meget, meget sjældent, der sker dødsfald i løbene. Det er farligere at træne, hvor der f.eks. er åben trafik. Der er somme tider nogen, som ryger helt bort. Det gælder ikke mindst motionister, som ikke har indblik i, hvordan man skal køre i trafikken,” siger han.

Og risikoen for voldsomme styrt i de store løb, kommer man ikke til livs. Den har altid været der, mener Rolf Sørensen.

”Den slags er desværre en del af sporten. Går man tilbage i tiden, kørte man de samme ruter. For 50 og 100 år siden. Da kørte de på grusveje og det hele. Man må bare køre efter forholdene. Jeg tror ikke, at man skal puste det op til mere, end det er,” siger han.

”Ellers skulle man køre som i Formel 1, hvor man kører på rundstrækninger og ryger ud i græsset, hvis man vælter. Det er jo ikke det, folk vil se. Folk vil se bjergene og de hårde etaper.”