Endnu en dansker til Team Schleck
Team Schleck får endnu et dansk islæt i truppen til næste sæson.
Den danske cykelrytter Martin Pedersen skifter således til holdet fra Footon-Servetto.
"Jeg mener, at min force er, at jeg kan gøre det godt i forskelligt terræn, hvilket betyder, at jeg kan hjælpe holdet på mange forskellige måder," siger Martin Pedersen i en pressemeddelelse.
Holdet har udover dansk ledelse i form af Brian Nygaard og Kim Andersen, også ansat Martin Mortensen, Jakob Fuglsang og Anders Lund samt Lars Michaelsen som sportsdirektør.
Ritzau