Ikke flere epo-kontroller på vej
Selv om tre ryttere nu er taget for doping med epo under årets Tour de France, mener det franske antidopingagentur, at det er unødvendigt at øge antallet af dopingkontroller.
Formanden for antidopingagenturet AFLP, Pierre Bordry, afviser over for spn.dk, at den tredje positive epotest vil medføre ændringer af strategien.
Får den positive epo-test fra Riccardo Riccò jer til at tage flere test?
"Nej, det gør den ikke, vi kommer ikke til at ændre strategi på baggrund af denne test," siger han.
Hvorfor tester i ikke bare alle for det?
"Det gør vi ikke. Som jeg siger, kommer vi ikke til at ændre strategi."
Tror du, at der er flere dopede i feltet end de tre ryttere, som er taget?
"Det kan jeg ikke vide noget om."
Hvorfor tror du, at der har været tre indtil nu?
"Jeg tror ikke, at rytterne forstår, at kontrollerne er så strenge, som de er. Men denne tredje test viser bare, at systemet fungerer," siger Pierre Bordry til spn.dk.