Cykelforbundet sendt til tælling

Cykelryttere kører cykelløb for at vinde. Ja, nogle gør, men mange gør faktisk ikke. Hvis man ulejligede sig med at spørge samtlige 180 ryttere i dette Tour de France ville mange forklare, at de knokler over Tourmalet og Alpe d'Huez for at hjælpe andre til sejr.

De passer bare deres arbejde. Ligesom en håndværker, en kassedame, en bryggeriarbejder. Bilen i carporten er måske lidt større og rejsen med konen måske lidt længere og mere eksotisk for cykelrytteren, hvilket i høj grad skyldes, at temmelig mange mennesker interesserer sig for det arbejde, som enhver kan forstå - og mange har følelser for: Cykelløb.

Særligt for Tour de France er interessen og dermed pengene store. Det trækker sponsorer, det trækker gode tv-aftaler. Det er en cirkel, som genererer den store mønt. Og cykelrytteren får sin lille skilling, når dagen er omme.

Men kampen om tv-seere og sponsorer på sportens felt er tæt, og derfor besluttede den internationale cykelunion at lave et nyt system. Forbundet med Hein Verbruggen i spidsen konstruerede en superliga for verdens bedste cykelhold. Tanken var smuk.

Union ville have del af kagen

Denne superliga skulle give cykelsporten en indsprøjtning professionalisme, så den bedre kunne konkurrere med fodbold og andre sportsgrene - blandt andet om de gode tv-aftaler. Tanken var så smuk, at alle i sporten kunne være med. Et strømlinet felt af cykelryttere, hvor pengene raslede ned i lommerne på alle parter var god - og dog.

Den ellers så fattige internationale cykelunion ville nemlig også have en del af kagen. Sådan har påstanden i hvert fald lydt konstant fra ASO, som arrangerer Tour de France.

Sidste år, da Morgenavisen Jyllands-Posten konfronterede Pat McQuaid med den påstand, forklarede UCI-præsidenten:

»Det er ikke fordi, at vi vil sælge tv-rettigheder, men eksperter har fortalt os, at der er dystre udsigter for cykelsporten på tv, hvis vi fortsætter, som vi har gjort. Sagen er, at hvis vi går ud på markedet som en samlet konsolideret gruppe, vil vi for det første få flere indtægter, som kan gå til alle - ikke kun arrangørerne - men også holdene.«

Når de blå tal på ASO's bundlinie trues, ser franskmændene rødt. Selskabet skovler euro ind. Cykelløb er en god forretning. Hvem kan næsten anklage dem for, at forsvare deres egne økonomiske interesser?

Derfor har ASO aldrig accepteret ProTouren. Og derfor er ProTouren aldrig blevet implementeret fuldt ud. Og derfor har UCI og ASO været i totterne på hinanden lige siden, Verbruggen lancerede sit projekt. Og derfor har cykelryttere, som blot passer deres arbejde, gentagne gange været truet af sanktioner, når de stillede op i ASO's cykelløb.

Og derfor har cykelholdene nu trukket stikket til den ProTour, som de selv finansierer. De 18 hold, som deltager i denne Tour, har de seneste måneder arbejdet på at løse konflikten mellem UCI og ASO. Uden succes. Og derfor har de meddelt, at de fra næste år ikke betaler licensen til ProTouren.

Cykelrytterne som gidsler

De får det ikke det for pengene, som de blev stillet i udsigt. Hver gang de store arrangører har nægtet at følge reglerne for ProTouren, er holdene og cykelrytterne endt som gidsler i den politiske kamp mellem ASO og UCI. Holdene vil vide, at de er sikret start i de løb, som deres sponsorer vil eksponeres i.

»Under de forhold som ProTouren kører nu, vil ingen indløse licensen for næste år. Vi vil ikke købe katten i sækken. Vi vil vide, hvad den indeholder. Om vi skal køre Polen Rundt og andre mindre interessante løb, eller vi kan køre de store løb som Tour de France,« siger Carsten Jeppesen fra Team CSC Saxo Bank, som er med i den femmandsgruppe, som repræsenterer de 18 hold, der har besluttet at kvitte ProTouren.

Unionen har svaret med den vanlige retorik. De giver sig ikke en tomme.

»UCI har noteret sig, hvad holdene har gjort, og den udvikling var forudseelig i lyset af de møder, holdene har haft med ASO for nyligt. Vi noterer os, at holdene igen har valgt at lægge under for pres fra ASO, som i årevis har forsøgt at ødelægge ProTouren. UCI vil se på situationen og tage de nødvendige beslutninger,« meddeler de i en skriftlig bulletin.

UCI's deltagelse er i alles interesse

Ifølge Carsten Jeppesen ser holdene mange fordele ved ProTouren, og han foretrækker over alt en ny løbsserie med UCI som autoritet.

I troværdighedens tjeneste er UCI's deltagelse også i alles interesse - også ASO's. Den internationale cykelunion kan nemlig være garant for, at cykelsporten ikke ender på en bane af glat is, hvor reglerne skal kontrolleres af et uigennemskueligt kommercielt system. Styrken hos UCI ligger i deres uafhængighed og det faktum, at de ikke tjener penge.

Det er det, som holdene vil have tilbage. Og de vil også gerne bevare mange af ProTourens tiltag. Holdene har i vid udstrækning profiteret af den professionalisme, som den har tilført i form af biologiske pas, bankgarantier, som sikrer rytternes lønninger, og sikkerhed for deltagelse i de store løb.

»UCI er gået fra at være et forbund, som var regelgiver, til ar være et forbund, som vil have kommercielle interesser,« siger Carsten Jeppesen.

Hvis cykelsporten ikke skal ende som boksesporten med en nykåret verdensmester i hver større by, må man håbe, at holdene med det nye samarbejde kan stable en overenskomst på benene, som inkluderer UCI.

Både for troværdigheden og dopingkampen.

Indtil videre er det et fremskridt, at holdene er enige.