Tour-hold er færdige med UCI
Krigen i international cykelsport er så småt ved at være afgjort.
Sådan må konklusionen lyde, efter at de 17 Pro Tour-hold tirsdag vendte den internationale cykelunion (UCI) ryggen. Tirsdag eftermiddag oplyste holdene i en fælles meddelelse, at de er færdige med Pro Tour-konceptet.
- Det er blevet enstemmigt besluttet ikke at forny Pro Tour-licensen for 2009-sæsonen, lød det i meddelelsen.
Pro Touren, som begyndte i 2005 under UCI's regler, har garanteret de bedste cykelhold en plads i de største løb. Tour de France-arrangøren ASO har været stærke modstandere af Pro Touren og kappede den sidste tynde tråd til UCI's løbskoncept ved i foråret at hive sine løb af kalenderen.