Banehold fik World Cup-sølv

Det danske 4000 meter forfølgelseshold hentede natten til søndag sølv ved World Cup-afdelingen i Los Angeles. Danskerne havde bedste tid i kvalifikationen, men måtte i finalen se sig besejret af Australien.

Australien kørte i finalen de 4000 meter i tiden 4.06,171 min. mod Danmarks 4.09,378. Det danske hold havde ellers bedste tid fra 250 meter og frem til mellemtiden ved 3125 meter, hvorfra Australien overtog føringen og vandt løbet.

- Andenpladsen er et rigtigt godt resultat for os, men det var selvfølgelig ærgerligt, at det ikke blev til sejr. Specielt Casper Jørgensen og Jens-Erik Madsen havde rigtig mange kræfter i dag. Vi kørte i finalen virkelig godt på de to første kilometre, og vi ville gerne presse de meget erfarne australiere. Men vi døde selv lidt på det hårde tempo, sagde Michael Mørkøv fra det danske hold efter at have fået sin sølvmedalje.

Ritzau

Andre læser

Mest læste

Del artiklen