Rasmussen forvirret over UCI

Der er en smule forvirring omkring den sag, som den internationale cykelunion UCI er i gang med at forberede mod Michael Rasmussen.

Danskeren hævder ifølge TV2 Sporten at være i besiddelse af en fax, hvor der står, at UCI vil kræve ham dømt efter den såkaldte artikel 15.4 i unionens antidopingregler - en paragraf, der kan give mellem tre og 12 måneders karantæne.

Men UCI's antidopingchef Anne Gripper hævder samtidig over for tv-stationen, at man ikke nødvendigvis kun vil nøjes med at have Rasmussen dømt for overtrædelse af netop denne paragraf. Det kan Rasmussen ikke forstå.

- Jeg synes, at papirerne forklarer sig selv. Hvis UCI mener noget andet, så må de skrive det til mig i deres brev til mig, siger Rasmussen til TV2 Sporten, der også har fået et eksemplar af faxen.

Ritzau

Andre læser

Mest læste

Del artiklen