Tour-plan og forårsdrømme: Midt i Vingegaard-problemerne er der opstået en ny bekymring
En omtumlet uge i Frankrig har skabt usikkerhed, men også et opmuntrende perspektiv i forhold til tre af Danmarks største cykelstjerner.
Den forslåede dansker kom med en koncis konstatering, kort efter han blev udskrevet af hospitalet i Nice lørdag aften.
»Den ene dag har du det fantastisk, den næste kan alt ændre sig på et splitsekund.«
Sandheden har åbenbaret sig for både afsenderen af ordene, Mattias Skjelmose, og Jonas Vingegaard i løbet af den forgangne uge.
Imens har en tredje landsmand sprudlet på en måde, der giver håb om en historisk triumf i løbet af den næste måned.
Lad os kigge nærmere på mulighederne for de tre danske cykelstjerner efter en omtumlet uge på de franske landeveje i etapeløbet Paris-Nice.
Hvad nu, Vingegaard?
Det skulle have været den mest sikre måde at forberede sig frem mod årets højdepunkt.
For mens Tadej Pogacar begiver sig ud i kaotiske endagsløb som Strade Bianche med sejre og styrt som følge, havde Jonas Vingegaard valgt en mere konservativ vej til Tour de France – i hvert fald som udgangspunkt. Nu er det nemlig ham og ikke den slovenske rival, der står i den mest usikre situation.
Danskeren havde planmæssigt overtaget den gule førertrøje i Paris-Nice, da han udgik efter sit styrt torsdag. Visma-kaptajnen slap uden brud, men fik både slået ansigtet samt venstre arm.
Skaderne virker ikke alarmerende i sig selv, men det kan påvirke resten af foråret. Om en uge begynder Catalonien Rundt, hvor Jonas Vingegaard skulle lægge endnu et lag på sine forberedelser inden højdetræningslejren og en løbspause på et par måneder frem til Criterium du Dauphine.
Hvis det ender med et afbud til det catalanske visit, bør det ikke være nok til at aflyse planerne om en dansk fest i Paris på en lun juliaften. Omvendt udgør hele miseren et uventet tilbageslag for danskeren, der har brugt mange fysiske og psykiske kræfter på at løfte sig oven på det mere alvorlige styrt i Baskerlandet Rundt for et års tid siden.
På den måde kan det blive en hård mental kamp at skulle bearbejde endnu et af den slags uheld, som den 28-årige dansker var lykkeligt forskånet for i de to år, hvor han vandt Tour de France.
Skjelmoses skrammer
Endnu engang kan en af Mattias Skjelmoses store drømme blive forpurret af udefrakommende faktorer.
Den 24-årige Lidl-Trek-profil har atter udset sig Ardennerklassikerne som forårets største mål.
I fjor var han især blandt storfavoritterne ved Fleche Wallone, indtil rystelserne overtog den spinkle krop under et kuldechok i et atypisk uvejr.
I år bliver optakten påvirket af det styrt, der opstod på 7. etape i Paris-Nice, da danskeren overså en vejhelle og hamrede ned i den regnvåde asfalt.
»Jeg har fået sting i albuen, hårde slag på højre knæ og hofte og en rygskade. Derfor vil jeg også blive tilset af specialister, når jeg vender tilbage til Andorra i næste uge,« har han oplyst på Instagram efter sin udskrivelse fra hospitalet, hvor han også kom med sin bemærkning om den omskiftelige tilværelse som cykelrytter.
Formen var lovende med en samlet tredjeplads i klassementet, så det virker realistisk at række ud efter drømmen i Ardennerklassikerne om en måned – især hvis de udefrakommende faktorer begynder at vise sig mere nådige.
Mads Pedersens mesterværk
Den ene dag har Lidl-Trek-stjernen markeret sig som en opofrende hjælper, der var ved at køre solo fra resten af feltet på grund af sit opskruede tempo.
Efterfølgende vandt Mads Pedersen selv, da han var den stærkeste på en 6. etape præget af hektisk sidevindskørsel, stiv kuling og nådesløst regnvejr.
Og så, dagen derpå, kørte den 29-årige dansker sig til en overraskende 10.-plads på kongeetapen, hvor bjergene pludselig også blev erobret af fyren i den grønne pointtrøje, der plejer at bruge sin hårdførhed på at aflive drømmene for sine konkurrenter på brosten og i udmarvende spurter.
Den slags evner kan eksverdensmesteren passende udnytte til at erobre Milano-Sanremo på lørdag eller den 13. april til favoritløbet Paris-Roubaix, hvor han blev nummer tre i 2024.
Ingen af de to forårsklassikere er blevet vundet af en dansker – men alt kan jo bekendt ændre sig på et splitsekund.