Fortsæt til indhold
Cykling

Jakob Fuglsang kan mærke en stigende bekymring: »Da jeg var ung, havde jeg slet ikke den slags tanker«

En af Danmarks mest succesfulde cykelryttere nogensinde fortæller om en misforståelse, der har givet ham hug i offentligheden, sine mange fejlkøb fra hotelværelser rundt i verden og en overdreven tendens, som han gerne indførte en kollektiv afskaffelse af.

Jakob Fuglsang har opnået det meste i cykelverden.

Han har vundet Liège-Bastogne-Liège og Lombardiet Rundt, der er blandt sportens »monumenter«, som de fem største endagsløb bliver kaldt.

Der er også OL-sølvmedaljen, etapesejren i Vuelta a Espana, to samlede sejre i etapeløbet Criterium du Dauphine og 12 deltagelser i Tour de France, hvor han bl.a. er endt på en samlet syvendeplads.

I år stiller han op til verdens største cykelløb som feltets ældste med sine 39 år og lidt mere end 100 dage, fordi der stadig er noget, han gerne vil nå at opleve, inden karrieren slutter.