Fortsæt til indhold
Cykling

Jonas Vingegaard er klar til det næste store slag efter en dag i offensiven

Den forsvarende Tour-vinder roste sit hold for en aktion, der skabte uro hos Tadej Pogacars hold. Fredag venter endnu en test, hvor Jonas Vingegaard forventer at tabe tid.

DIJON

Jonas Vingegaard smilede ned mod de legende børn, der dansede rundt om deres fædres ben ved Visma-Lease a Bike-holdbussen.

Idyllen ved det hollandske cykelhold emmede mere af børnefødselsdag end hektisk cykelløb og den alvor, der opstod i løbet af 6. etape i Tour de France, hvor Vingegaards Visma-hold skabte splittelser i sidevinden frem mod massespurten med Dylan Groenewegen som vinder.