Mads Pedersen opnåede noget, der ikke er sket for en dansker i mere end 100 år
Den danske cykelstjerne nåede først ind på et afgørende stykke i Paris-Roubaix, inden han spurtede sig til podiepladsen. Verdensmesteren var dog suveræn og ligner allerede et ikon.
På den berømte cykelbane i Roubaix spurtede Mads Pedersen sig til en tredjeplads i sit yndlingsløb.
Podiepladsen er det bedste danske resultat i Paris-Roubaix, siden Charles Meyer med den nydelige moustache sikrede sig en lige så flot placering som nummer to i 1896.
Sagen er imidlertid, at karrieren tilsyneladende kulminerer for den 28-årige Mads Pedersen på samme tid, som det sker for en af nutidens største cykelstjerner.
»En tredjeplads er ikke en sejr, men det er det næsten, når man tænker på, hvordan Matheiu kører,« som Mads Pedersen sagde med et skævt smil til TV 2 Sport efter løbet.
Alle ventede på, at Mathieu van der Poel ville angribe langt udefra og køre alene mod målstregen i Paris-Roubaix – akkurat som for en uge siden, da hollænderen vandt Flandern Rundt for tredje gang.
Alligevel kunne ingen forhindre, at scenariet gentog sig søndag, og at Alpecin-Deceuninck-rytteren kunne vinde sit sjette monument, som sportens fem største endagsløb bliver kaldt.
Iført sin regnbuestribende trikot skabte den 29-årige verdensmester endnu et ikonisk øjeblik, da han nåede ind på Velodromen som vinderen af den prestigefyldte forårsklassiker for andet år i træk. Denne gang blev sejren sikret med næsten tre minutter ned til de nærmeste forfølgere efter godt 60 km solokørsel.
»Jeg kunne ikke engang have drømt om sådan et scenarie som barn. Jeg ville gerne gøre VM-trøjen ære, og det er lidt svært at forstå det her faktisk,« sagde Mathieu van der Poel i vinderinterviewet.
Holdkammeraten Jasper Philipsen blev nummer to efter spurten mod Mads Pedersen og Nils Politt, hvilket efterlader Alpecin-Deceuninck med det samme facit som i fjor, ligesom holdet har vundet årets tre første monumenter – Milano-Sanremo, Flandern Rundt og Paris-Roubaix.
Inden da var Danmarks største håb ramlet ind i næsten alle den slags problemer, der bliver forårsaget af terrænet i et af verdens mest populære cykelløb.
Tænk, at de gør det
Paris-Roubaix skaber altid en af årets mest uforudsigelige dage i en sportsgren, som i forvejen er dikteret af den slags uheld, der på samme tid er forventelige og umulige at forberede sig på.
Spørg bare Mads Pedersen. Godt en halv time inde i det 259 km lange vanvid af et cykelløb røg en af danskerens vigtigste hjælperyttere i asfalten. Det italienske stortalent Jonathan Milan gestikulerede irriteret, og selvom han nåede tilbage op på cyklen, valgte han kort efter at udgå.
På det tidspunkt havde brostenene ikke engang krævet deres første ofre.
Det skete en times tid senere, og øjeblikkeligt blev drømmen knust for en af forhåndsfavoritterne. Det hårdt trængte Visma-Lease a Bike satsede på Christophe Laporte på grund af Wout van Aerts brækkede kraveben, men på det allerførste pavéstykke blev den franske europamester ramt af en afgørende punktering.
Konkurrenterne fortsatte nådesløst videre frem i den lunefulde sidevind, og så var det Mads Pedersens tur til at halse efter sine rivaler. Lidl-Trek-stjernen måtte have hjælp af to holdkammerater for at kæmpe sig tilbage til gruppen med Mathieu van der Poel, hvis Alpecin-kollegaer forsøgte at ryste modstanderne ved at diktere et opskruet tempo gennem det meste af dagen.
Styrt, punkteringer, sidevind. Tænk, at nogen vil udsætte sig selv for den slags, tænker alle dem, der sidder sikkert hjemme i sofaen og allerede begynder at glæde sig til spektaklet igen, så snart den sidste forslåede rytter er nået ind på den slidte cykelbane i Roubaix.
Første mand i skoven
Et af de mest imødesete aspekter af Paris-Roubaix er Arenbergskoven. Her har Mads Pedersen tidligere fået spoleret sine muligheder af et voldsomt styrt i 2021.
Denne gang var den danske eksverdensmester første mand inde på pavéstykket, hvor nidkære lokalpatrioter i samarbejde med altædende geder har spankuleret rundt i ugevis for at fjerne det værste skidt fra brostenene, der ikke desto mindre ligger som legoklodser spredt ud med en skødesløs barnehånd og er rangeret som fem af fem i sværhedsgrad.
»Det er svært at beskrive, så folk kan forstå, hvor specielt Paris-Roubaix er. Man har et had-kærlighedsforhold til det cykelløb. Jeg kan f.eks. godt lide Arenbergskoven, men den er jo også træls og hård,« har Mads Pedersen sagt til Jyllands-Posten, hvorefter han tilføjede:
»Jeg elsker det løb.«
Mathieu van der Poel gjorde sit for at fortsætte rivaliseringen med sin danske konkurrent, der overvandt verdensmesteren i Gent-Wevelgem for to uger siden. Søndag tog hollænderen fronten halvvejs gennem Arenberg, men Mads Pedersen nægtede at slippe ham af syne. Danskeren endte i en kvartet med den forsvarende vinder, der havde selskab af holdkammeraten og Milano-Sanremo-vinderen Jasper Philipsen, som dog hurtigt måtte slippe på grund af et fladt baghjul.
Situationen virkede dermed perfekt, indtil danskeren selv blev ramt af det eneste, der ikke er lige så slemt som et styrt.
En forskrækkelse
Mads Pedersen viftede utålmodigt med sin hånd, mens en trippende soigneur fra Lidl-Trek stod klar i vejkanten for at hjælpe kaptajnen med at skifte baghjulet.
Ikke desto mindre blev danskeren distanceret på grund af sin punktering, der tvang ham til at æde al smerten i sig endnu en gang for at lukke hullet op til Mathieu van der Poel og co., mens tre andre ryttere dannede en ny fortrop, som den allerede hårdt prøvede Pedersen tog ansvaret for at hale ind, hvorefter van der Poel gik solo med 60 km til mål.
Selv ikke de mest uregerlige vuggestuebørn kan skabe en lige så omskiftelig dag med dertilhørende stemningsskift. Alt virker under kontrol, nej, det er en katastrofe, hov, hvad skete der nu?
Mads Pedersen gjorde stort set alt rigtigt som kulminationen på en flot klassikersæson, hvor danskeren bl.a. blev nummer fire i Milano-Sanremo og vandt Gent-Wevelgem. Søndag var selv en kraftpræstation imidlertid ikke nok til at besejre en fyr, der allerede ligner et ikon i cykelverden.