De tidligere Tour de France-vindere Pogacar, Bernal og Vingegaard er dukket op med hver sin bekymring
Egan Bernal er mest af alt taknemmelig for at have kæmpet sig tilbage efter et livstruende styrt, mens Jonas Vingegaard nedtoner den usikkerhed, som Tadej Pogacar forsøger at signalere inden begyndelsen af Touren lørdag.
BILBAO
Der vil altid være brækkede kraveben, hjernerystelser og måske endda bækkenbrud under Tour de France. Alligevel virker det utænkeligt, at nogen legemsdel kan blive mere omtalt end det håndled, der cirkulerede rundt i luften, mens Tadej Pogacar gestikulerede sig hen til sin pointe.